Af - 28/04-15 19:49; Opdateret: 29/04-15 22:46

Kun fire ud af ti konfirmeres i KøbenhavnKun fire ud af ti konfirmeres i København

Der er kun halvt så mange unge, der vælger at blive konfirmeret i Københavns Stift i forhold til Aarhus og Aalborg. En lille succeshistorie, at det ikke er færre, siger domprovst.

storybild

13-årige Karla Bak blev i weekenden konfirmeret. Hendes præster til konfirmationsforberedelsen fortalte hende, at hun ikke behøvede at tro på alt i bibelen. (Billede: Privat)

Aldrig har færre unge danskere trådt ind i de voksne række ved at blive konfirmeret i en kirke.

Sidste år var således blot 69,8 procent af en årgang, der blev konfirmeret, ifølge nye tal fra Kirkeministeriet. Men der er er store forskelle mellem landsdelene.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Så kreative er vi med konfirmandernes transport - se de skøre eksempler

Hvor 84,5 procent i Aalborg og 74 procent i Aarhus stift bekræftede deres dåb gælder det blot 40,6 procent af de unge i København og på Bornholm.

Domprovst Anders Gadegaard, kalder det dog en succeshistorie, at tallet ikke er lavere.

- I modsætningen til resten af landet, så er det aldrig lykkedes kirkerne i København at lave et samarbejde med folkeskolen. Det betyder, at de unge ikke kan gå til konfirmationsforberedelse i skoletiden, som man kan næsten alle andre steder. Vi skal derfor konkurrere med unges fritidsaktiviteter, siger han.

LÆS OGSÅ: Konfirmander bliver transporteret i helikopter

Ifølge ham har byens kirker lavet et stort arbejde for at nå de unge - og det har gjort, at antallet af konfirmerede kun er faldet svagt fra 45 til godt 40 procent af en årgang.
“Det er faktisk så stor en succes, at de kommer fra London og Tyskland for at studere, hvad vi gør,” siger han.

Ifølge lektor i religionspædagogik Leise Christensen, så er det dog ikke hele forklaringen.

- Det er sådan, at jo højere grad af urbanisering jo færre bliver konfirmeret. Man har ikke så nært et forhold til den lokale kirke i byområder. Generelt har det været jævnt faldende deltagelse i konfirmation og andre kirkelige handlinger. Og når konfirmationsandelen når under 50, så falder deltagelsen hurtigere. Når det ikke er hovedparten af klassen som bliver konfirmeret, så falder flere fra, siger hun.


13-årige Karla Bak fra Nørrebro havde overvejet det nøje inden hun i søndags blev konfirmeret.

- Jeg har tænkt længe over om jeg troede på gud og meldte mig derfor til konfirmationsforberedelse, fordi jeg vil bruge det til at beslutte om jeg skulle blive konfirmeret. Det var to rigtigt gode præster, der virkeligt kunne forklare det her - det er jo ikke alt i biblen, som jeg tror på og det sagde de, at man altså heller ikke behøver, siger hun.

Hun kalder dagen for sin konfirmation "fuldstændig fantastisk." Hvis hun skulle give præsterne et godt råd, så var det at komme ud af deres kirker og ud i skolerne for at "forklare sig."

- Selvfølgelig er det en rigtig stor dag. Min kjole kostede nu kun 200 kroner, men det er jo heller ikke det som betyder noget. Jeg har valgt at gå til konfirmation væk fra resten af min klasse, så jeg kunne bruge det til at lære nogle nye mennesker at kende. To fra mine klasse var dog med. I alt er der blot fem ud af de 17 i min klasse, der bliver konfirmeret, siger hun.

LÆS OGSÅ: Ingen konfirmander ville høre Basim

Mens hendes tvillingbror skal konfirmeres springer 14-årige Liva Bukhave over.
- Jeg skal hverken konfirmeres eller nonfirmeres - og det er primært, fordi jeg ikke tror på gud. Jeg er dog med til blå mandag, og det skal nok blive sjovt.

Hendes forældre er skilt - og kunne heller ikke blive enige om hun skulle konfirmeres. Tilgengæld har hendes tvillingebror valgt at blive konfimreret.

- Oprindeligt begyndte jeg til konfirmationsforberedelse. Og jeg blev altså ikke overbevist. Der er alt for meget i biblen, der ikke giver mening - lige fra Adam og Eva og en slange, der giver Eva et æble. Så derfor valgte jeg ikke at blive konfirmeret. Det er lidt specielt, fordi min tvillingebror faktisk skal konfirmeres, hvilket er lidt underligt da vi planlægger hans konfirmation men altså ikke min, siger hun.

LÆS OGSÅ: TV: Dagens Hemmingsen - hvad sker der for slutty konfirmander?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress