Af - 28/10-15 04:00

Trusler, vold og chikane: Uber-chauffører beskytter sig med alarmholdTrusler, vold og chikane: Uber-chauffører beskytter sig med alarmhold

Forholdet mellem Taxichauffører og Uber-chauffører præges af så meget ballade, at Uber-chaufførerne har oprettet en nødlinje, så de kan komme hinanden til undsætning på vejene.

Trusler og chikane er blevet en fast del af jobbet for Københavns Uber-chauffører. Bag chikanen står enkelte taxachauffører, der føler sig magtesløse over, at den private kørselstjeneste nupper deres kunder.

LÆS OGSÅ: Deleøkonomi hitter hos de unge

Det fortæller flere Uber-chauffører, metroxpress har talt med. Blandt andre Daniel Jensen, der er blevet forsøgt påkørt af en taxi. Han har samtidig modtaget trusler over telefonen og er flere gange blevet blændet af hyrevogne.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Den tilspidsede situation har betydet, at Uber-chaufførerne har lavet en nødlinje på telefonen, hvor de kan tilkalde hinanden, når de er i problemer:

LÆS OGSÅ: Københavns Lufthavn politianmelder Uber

- Hvis en taxa chikanerer os eller kører ind foran os, efterlader vi en SOS, og så holder der hurtigt en 8-10 Uber-chauffører, der hjælper. Vi går ikke ind for selvtægt og begynder at slås, men vi forsøger at løse situationen, siger Daniel Jensen og fortsætter:

Jeg er blevet ringet op privat og har fået at vide, at hvis jeg ikke stoppede med at køre Uber, så ville de komme hjem til mig i løbet af en time.

Hos Københavns Politi bekræfter man den dårlige stemning på vejene.

- Vi er klar over, at der er en anspændt stemning blandt Uber-chauffører og taxichauffører, siger politiinspektør Michael Kristiansen, der ikke vil kommentere på brugen af nødlinjen.

Via appen Viber tilkalder Uber-chaufførerne hinanden, hvis de bliver udsat for chikane af taxichauffører. I gruppen er der i øjeblikket 73 medlemmer.

Dansk Taxi Råds formand John Lindbom forstår udmærket, de københavnske taxichaufførers frustration over Uber. Han advarer dog imod selvtægt.

- Man skal selvfølgelig afholde sig fra vold og selvtægt. Men når det er sagt, må jeg overordnet sige, at retstilstanden er urimelig. Taxierne er underlagt vanvittige lovgivningsregler, og så kører de her Uber-biler rundt som i det vilde vesten.

LÆS OGSÅ: TV: Taxichaufførere vil dytte Uber ud af Danmark

Uber er ulovligt i flere lande. For et år siden meldte Transportstyrelsen appen til politiet, men Københavns Politi har endnu ikke rejst tiltalt.

Daniel Jensen kører Uber mellem 10 og 15 timer ugentligt. I gennemsnit er timelønnen en smule over 100 kroner. Hør ham fortælle mere i videoen øverst i artiklen.

Hvad er Uber?
Uber er en amerikansk virksomhed, der via en mobilapp yder taxikørsel for private til andre private. Uber yder alene platformen, som automatisk udregner pris og overfører fra kundens betalingskort til chaufføren. Undervejs tager Uber sin andel, som ligger på maksimalt 20 procent. Der er således ingen kontanter mellem chauffør og kunde. I Danmark findes Uber kun i Storkøbenhavn.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress