Af - 30/11-15 09:13

Uber blæser til taxikrig med gratis tur til julefrokost-sprittereUber blæser til taxikrig med gratis tur til julefrokost-sprittere

Med en ny kampagne vil Uber bringe fulde julefrokostgæster sikkert hjem fra byen – men taxibranhcen er ikke imponeret.

storybild

Alko-måleren vil stå i Gothersgade i det centrale København i de to kommende weekender. (Billede: PR)

Når snapsen ryger ind, går forstanden ud - og hvert år medfører det, at berusede julefrokostgæster bliver snuppet bag rattet med en alt for høj promille.

Det vil den private taxitjeneste Uber sætte en stoppe for med en ny kampagne, der kører i de to kommende weekender.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Appen, som forbinder mennesker, der har brug for et lift, med private chauffører, sætter en alkotester op på Gothersgade i Indre By. Hvis man puster i maskinen med alkohol i blodet, får man tilbudt en gratis tur hjem – uanset bopæl i hovedstadsområdet.

LÆS OGSÅ: I seng med fjenden: 17 taxichauffører kørte for Uber

- Uber vil gerne gøre det nemmere at træffe det rigtige valg om at lade bilen stå. Årets største julefrokostaftener synes at være et godt tidspunkt til det budskab, siger den danske Uber-direktør Mathias Thomsen.

Uber har eksisteret i Danmark i det seneste år – og det har givet kraftige protester fra den etablerede taxibranche, der mener, tjenesten er ulovlig, fordi den bryder taxiloven og samtidig resulterer i skatteunddragelse.

LÆS OGSÅ: Derfor får Uber lov at køre videre i København

En del af taxi-chaufførerne er gået sammen om Facebook-siden 'Uber Fakta', hvor de dokumenterer Ubers påståede overtrædelser i København. De har ikke tænkt sig at udfordre Uber-chaufførerne på kampagnen.

- Taxaerne kan desværre ikke lave samme marketingsstunt, da vi følger loven og derfor skal have taxameter tændt, når der er kunder i taxaen, lyder det fra en af chaufførerne bag 'Uber Fakta'.

LÆS OGSÅ: Uber-chauffører bliver hængt ud i database

Han vil ikke have sit navn frem, da han har modtaget trusler fra Uber-chauffører.

Omvendt har flere Uber-chauffører, som metroxpress tidligere har beskrevet, lavet et nødkaldeløsning, fordi de også føler sig truede og udsat for chikane af taxichaufførerne.

LÆS OGSÅ: Taxikrig i København: Du skal ikke vise dig på Nørrebro

Dermed er der lagt op til alt andet end julefred, når den store julefrokostsæson bliver skudt i gang i weekenden.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress