Af - 03/04-16 18:06; Opdateret: 03/04-16 18:23

Anholdt for farligt kollegie-kemikalie: 'Derfor gjorde jeg det'Anholdt for farligt kollegie-kemikalie: 'Derfor gjorde jeg det'

Spredte sprængfarligt pulver ud på gulve på kollegium og forsøgte at sprænge bamse.

storybild

De to mænd har erkendt, at de har fremstillet et eksplosivt stof, som lørdag aften blev fundet på Grønjordskollegiet på Amager. De er fortsat sigtet i sagen. (Billede: Polfoto)

En grovkornet drengestreg var angiveligt årsag til, at både politi, bomberyddere og brandvæsen i går eftemiddags måtte rykke ud til Grønjordskollegiet på Vestamager, hvor der var fundet et underligt kemisk stof, der eksploderede, når man trådte på det.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

I hvertfald var det den forklaring, der kom frem i lyset under et grundlovsforhør i Københavns Dommervagt tidligere i dag, hvor dommeren valgte at løslade de to mænd på 30 og 31 år, som politiet anholdte under gårsdagens aktion.

- Vi ville bare lave lidt sjov for at drille de andre lidt, forklarede den 31-årige under grundlovsforhøret, hvor han og vennen var sigtet for ulovligt at fremstille et højeksplosivt sprængstof af særdeles farlig karakter og volde fare for de andre beboernes liv og førlighed.

LÆS OGSÅ: Stor politiaktion i gang på kollegie

Ifølge den 31-åriges forklaring miksede han og vennen det sprængfarlige pulver sammen på hans værelse ved at blande noget salmiakspiritus og noget fast jod i et glas for derefter at filtere det i noget toiletpapir.

Den 31-årige forklarede, at han lærte at lave stoffet, da han tidligere læste bioteknologi i cirka fem år. Han forklarede endvidere, at idéen med at mikse det farlige pulver på værelset var hans, og at de efterfølgende smurte noget af det ud på nogle af de andre beboeres sko og på gulvet flere steder på kollegiet.

LÆS OGSÅ: Mænd løsladt efter fund af eksplosivt kemikalie på kollegium

De puttede ligeledes en knivspids af pulveret ind i en lille bamse, som de tog alene med sig ned i kollegiets kælder og forgæves forsøgte at sprænge, hvorefter de ryddede op efter sig selv.

- Det med bamsen var ikke en spøg, men for at lave et knald. Men det vi dryssede ud på gulvet var en spøg, forklarede den 31-årige, som sammen med min forsvarer lagde vægt på, at der var tale om drengestreger, og at han kun havde lavet en meget lille mængde pulver på under et gram.

- Jeg ville ikke have gjort noget af det her er, hvis jeg vidste, der var en chance for at skade nogen. Jeg er virkelig ked af, jeg ikke har tænkt mig om, sagde den 31-årige, der flere gange måtte tage sig et par talepauser undervejs, fordi han var stærkt påvirket af anholdelsen og den alvorlige sigtelse, som anklagemyndigheden krævede ham og vennen varetægtsfængslet for.

LÆS OGSÅ: To mænd anholdt efter kemiske knald på kollegium

Anklageren var dog ikke til at rokke.

- Der er forskel på, om man sidder og fedter med sådan noget på en mark langt ude på landet eller på et kollegium med 1000 beboere, sagde den kvindelige anklager, som lagde vægt på, at der er tale om to fysisk granvoksne mænd, og at deres handlinger derfor ikke burde kunne takseres som simple drengestreger.

- De burde have indset, hvad de havde gang i, sagde hun.

Efter afhøringen af den 31-årige blev både han og vennen løsladt. De to mænd er dog fortsat sigtet i sagen.


LÆS OGSÅ: Beboer på kaos-kollegium: Universitetet løber fra sit ansvar

LÆS OGSÅ: Studerende tvinges ud: Kommune kalder omstridt kollegium for ulovligt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress