Af - 18/03-15 15:00; Opdateret: 18/03-15 15:16

Nej til stort Tivoli-projekt:  Den havde vi ikke set kommeNej til stort Tivoli-projekt: Den havde vi ikke set komme

Det såkaldte Tivoli Huset ud til Tietgensgade er sendt til hjørne af politikerne.

storybild

Tivolis arkitekter skal nu tilbage til tegnebordet. (Billede: Polfoto)

Tivolis nyeste byggeprojekt, Tivoli Huset, der blandt andet skal huse Tivoli Garden og Tivolis Balletskole, har fået nej fra Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune.

- Vi blev noget overraskede. Den havde vi ikke set komme. Vi synes selv, vi har et sympatisk projekt, som man kun kan bakke op om, siger Dorthe Barsøe, underdirektør for brand og kommunikation i Tivoli.

LÆS OGSÅ: TV: Se Tivolis Vertigo få kuppel på i 17 meters højde

Det nye byggeri skal ligge ud til Tietgensgade, og det var blandt andet sammenspillet med gadens nuværende bygninger, der fik et flertal i udvalget til at sige nej.

- Deres forslag er 24 meter højt. Det er fint gennemsigtigt og transparent i bunden, som de (tivoli, red.) prøver at sælge det på, men oppe i højden kommer der etager med administration. De er meget lukkede over for byen og massive i gadebilledet, siger Morten Kabell, der pointerer, at han og udvalget ikke er afvisende over for Tivoli Huset som projekt.

Den kritik forstår Tivoli ikke.

- Vi overholder højdekravet i kommuneplanen, og vi synes, vi her har et let og transparent byggeri. Nu hører vi så ord som 'beton' og 'massivt', siger Dorthe Barsøe.

LÆS OGSÅ: TV: Kigger i med, Tivoli? Sådan serveres candyfloss

Nu vil politikerne se en revideret projektbeskrivelse, og Morten Kabell opfordrer blandt andet Tivoli til at lade sig inspirere af forlystelsesparkens andet kæmpe byggeprojekt Tivoli Hjørnet, der skal bygges på hjørnet af Vesterbrogade og Bernstoffsgade.

- Vi er som udvalg interesseret i et samlet udtryk for hele kanten af haven, og vi er imponeret af Tivolis andet projekt Tivoli Hjørnet. Det er et helt andet interessant projekt, siger Morten Kabell.

Det vil Dorthe Barsøe imidlertid ikke forholde sig direkte til.

- Lige nu får vi kun feedback gennem pressen. Vi vil se på opmærksomhedspunkterne og kommentarerne i udvalgets referat, så vi får en samlet feedback, og derefter gå i dialog for at se, hvad de (politikerne, red.) er imod, siger hun.

LÆS OGSÅ: Stort rap-navn kommer til Fredagsrock 2015: Se hele programmet her

LÆS OGSÅ: Aqua-Lene springer ud som musical-stjerne

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress