Af - 06/01-16 10:37; Opdateret: 06/01-16 10:53

Nu bliver det endnu sværere at komme ind på Københavns vildeste natklubNu bliver det endnu sværere at komme ind på Københavns vildeste natklub

In-stedet Sunday relanceres i weekenden, og det stiller helt nye krav til gæsterne. Samtidig er natklubben i Lille Kongensgade klar med en række vilde påfund.

Bildstrecke im Grossformat »

Se billederne fra de vilde fester ved at bladre videre i galleriet

Den eksklusive natklub Sunday er kendt for lange køer og kaotiske scener hver weekend, når håbefulde unge forsøger at passere indgangen til syndens hule, som ejerne kalder stedet.

Men det er langtfra alle, der er plads til. Ofte risikerer man at blive mødt med et 'desværre – ikke i aften' fra den såkaldte picker, der bestemmer, hvem der får lov at komme ind i varmen.

Og det bliver kun sværere nu. Sunday indfører fra den kommende weekend en endnu strammere dørpolitik, som skal løfte festerne til nye højder.

LÆS OGSÅ: GUIDE: Sådan scorer du masser af Instagram-likes i København

- Sunday skal ikke længere blot være et sted, der tilbyder våde og klaustrofobiske fester. Vi skal være en natklub, hvor du som gæst føler dig som en del af Simon og Simons privatfest, forklarer indehaver Simon Frank, der sammen med Simon Lennet og Casper Christensen står bag klubben.

Den nye dørpolitik betyder færre 'gængse mellemleder-slipse-typer' og flere 'ekstreme, outrerede og skæve eksistenser'. Og samtidig er natklubben, der åbnede i 2013, klar til at præsentere et helt nyt udtryk, der forvandler designet fra hvide klinker til kulsorte vægge.

LÆS OGSÅ: Kendt natklub får bøde efter lydoptagelse: - Vi lukker ikke flere fyre ind

- Vi gider ikke længere se på store købekasser og kaloriefyldte overarme. Vi vil se folk i lyset af deres mørke side og udfordrer dem til at vise deres sande, utæmmede jeg, siger Simon Frank.

'Den sorte periode', som ifølge bagmændene begynder nu, kommer i vanlig stil til at byde på alskens vanvittige påfund. Det betyder blandt andet sumobrydning og thaiboksning på natklubben.

LÆS OGSÅ: Blod, livesex, rock og nøgenshow: Så sindssyg var Sundays 2 års fødseldag

- Der kommer en fandenivoldskhed, som aldrig før er set på vores klubber, afslutter Simon Frank.

Det nye Sunday åbner fredag. Hvis man ellers kan komme ind.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress