Af - 06/08-15 10:57; Opdateret: 06/08-15 11:15

Borgmester udsat for groft cykeltyveri: 'Hvad fanden bilder folk sig ind!'Borgmester udsat for groft cykeltyveri: 'Hvad fanden bilder folk sig ind!'

Børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev er godt gal i skralden, efter at have fået stjålet to dyrebare cykler fra sit hjem.

Bildstrecke im Grossformat »

Børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, Pia Allerslev, har fået en ualmindelig dårlig start på dagen og er efter eget udsagn 'rasende'.

LÆS OGSÅ: Antallet af cykeltyverier rekordlavt

Årsagen til Venstre-politikerens vrede skyldes, at en eller flere ukendte gerningsmænd i nat brød ind på hendes grund i Vanløse og stjal to cykler, som har en stor værdi for Pia Allerslev.

- Engang i nat har en indbrudstyv gået ned af vores lange indkørsel, forbi vores carport - med bilen stående derinde - lukket havelågen op, gået ind i vores have, forsigtigt flyttet ungernes cykler og to plastikkælke, lukket ét - og kun ét skur op, for derefter at fjerne min Rynkeby-racer og min Træd til/Kræftens Bekæmpelses-racer, skriver Pia Allerselv her til morgen i et opslag på sin Facebook-profil.

Se Pia Allerslevs billeder af de stjålne cykler i galleriet øverst!

Ked af det
Venstre-politikeren, der tidligere har plæderet for, at der bliver sat hårdere ind over for netop cykeltyverier, fortsætter opslaget med at tordne løs mod cykeltyven.

- Hvad fanden bilder folk sig ind....?? Er lige dele vred, frustreret, intimideret og ked af det... Håber I vil dele billederne, så jeg måske kan få min trofaste gule og sorte lyn tilbage, slutter hun opslaget.

LÆS OGSÅ: Danskerne: Cykeltyve har for let spil

Over for Metroxpress forklarer Pia Allerslev, at hun med sit opslag ikke er ude i et politsk ærinde omkring cykeltyverier, men at hun er harm over, at der findes folk, som ikke kan kende forskel på 'dit og mit'.

- Det er en privat historie og et opråb om, at det er irriterende, at man ikke kan have sine ting i fred, forklarer Pia Allerslev, der har politianmeldt tyveriet.

LÆS OGSÅ: Cykeltyverier får danskerne til at hoppe på havelågen

Smed 20 kilo
Hun forklarer endvidere, at cyklerne har haft stor personlig betydning for hendes liv. Hun har nemlig både brugt dem til at smide en masse overflødige kilo og køre adskillige cykelløb for velgørenhed - heriblandt flere løb med Team Rynkeby, der samler penge ind til kampen mod børnecancer.

- Det var cyklerne, der fik mig til at tabe mig. Første gang jeg cyklede med til Paris for Team Rynkeby, måtte jeg have hjælp af de andre på holdet til at komme op over bakkerne. Nu har jeg kørt turen to gange, er kommet i bedre form og vejer tyve kilo mindre, siger Pia Allerslev og fortsætter:

- Cyklerne er ikke kun et træningsredskab, men et symbol på, at man gennem motion også kan gøre noget for andre, siger hun til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Firma vil bekæmpe cykeltyverier: Uddeler gratis kædelås

Allerede på lørdag skulle Pia Allerslev igen bruge Team Rynkeby- racercyklen i forbindelse med et Post Danmark-løb til fordel for Julemærkefonden, fortæller hun.

- Derfor er det også dobbelt frusterende, at den nu er blevet stjålet. Men jeg satser på, jeg kan låne en ny. For jeg vil være med i det løb, siger Pia Allerslev.

Ifølge Venstre-borgmesteren har cyklerne en cirkaværdi på 6000-7000 kroner stykket.

Er rasende....!!!! Engang i nat har en indbrudstyv gået ned af vores lange indkørsel, forbi vores carport - med bilen...

Posted by Pia Allerslev on Thursday, August 6, 2015

LÆS OGSÅ: Borgmester: Giv 100.000 mere for ghetto-arbejde

LÆS OGSÅ: Borgmester vil presse tosprogede over på andre skoler

LÆS OGSÅ: De små københavnere kan få langt i vuggestue

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress