Problemer i Pisserenden: 'Nu er det blevet nok'Problemer i Pisserenden: 'Nu er det blevet nok'

Rapport fra beboerforening afslører masser af lovovertrædelser i nattelivet i Nørre Kvarter. Borgmester lover bedring.

Bildstrecke im Grossformat »
- Høj musik gennem åben dør og åbne vinduer. Fortov afspærret af festivalhegn, skriver Nørre Kvarters Beboerforening i rapporten. - Borde og stole ude. Gæster med drikkevarer. Høj musik gennem åben dør, skriver Nørre Kvarters Beboerforening i rapporten. - Miami Bar med åbne vinduer, skriver Nørre Kvarters Beboerforening i rapporten. - Fortov afspærret. Fastmonterede bænke. Gæster med drikkevarer, skriver Nørre Kvarters Beboerforening i rapporten. - Gæster ude med drikkevarer. Bænke. Høj musik, skriver Nørre Kvarters Beboerforening i rapporten. - Åben dør. Snor over fortov. Fast monteret bænk, skriver Nørre Kvarters Beboerforening i rapporten. - Åben dør. Snor over fortov. Fast monteret bænk, skriver Nørre Kvarters Beboerforening i rapporten. - Vestergade spærret af kæder, skriver Nørre Kvarters Beboerforening i rapporten. - Fastmonterede bænke, dåseøl, hegn i rendestenene, fortov afspærret af gitter, skriver Nørre Kvarters Beboerforening i rapporten. - Mange larmende mennesker i kø. Fortov afspærret med højt metalhegn. Forbipasserende må gå ude på gaden, skriver Nørre Kvarters Beboerforening i rapporten. - Fastmonterede bænke, dåseøl, hegn i rendestenene, fortov afspærret af gitter, skriver Nørre Kvarters Beboerforening i rapporten. - Snor over fortov, skriver Nørre Kvarters Beboerforening i rapporten. - Politi kører gennem Vestergade uden at påpege de mange overtrædelser af regler, skriver Nørre Kvarters Beboerforening i rapporten.

Uddrag fra rapporten

'En stor svinende og larmende ungdomsfestival.'

Sådan karakteriserer Nørre Kvarters Beboerforening weekendlivet om natten i Pisserenden i et nyt brev til medlemmerne af Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg.

LÆS OGSÅ: Beboere kræver fuldt stop for bevillinger i Indre By

Efter i flere år at have kæmpet imod gener fra nattelivet har beboerforeningen udarbejdet en mindre rapport, hvor de dokumenterer lovovertrædelserne i nattelivet.

På en natlig rundtur blev der på i alt 23 barer i området observeret overtrædelser som ulovlig afspærring af fortove, udeservering langt over midnat og høj musik fra åbne døre og vinduer.

- Vi føler i visse weekender, at det er som en festival, hvor folk pisser og brækker sig på gaderne og i portene. Vi ved godt, vi ikke får lukket værtshusene, men vi må have fjernet de gener, så man kan være bekendt at være i kvarteret, siger Søren Rud, formand i Nørre Kvarters Beboerforening.

LÆS OGSÅ: Barkonge: Frygter vi er på vej mod systematisk hetz

Og politikerne er klar til at rydde op. Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) har i forbindelse med henvendelsen fået politiet til at indskærpe reglerne over for restaurationerne i området, og det har ifølge Søren Rud allerede hjulpet en smule.

Han understreger dog fortsat behovet for en mere sammenhængende plan i området, og det bakkes op af Flemming Steen Munch, Venstres gruppeformand i Borgerrepræsentationen.

- Indre By kan føles som et stort værtshus fra torsdag til søndag, og det kan vi ikke være tjent med. Vi skal finde en måde at håndhæve reglerne om udeservering og afspærring af fortove, som vi nu engang har vedtaget.

LÆS OGSÅ: Kendt tiki bar sætter ild til Pisserenden

Adam Falbert, der er formand for DRC Nat – et netværk for diskoteker klubber og barer – og indehaver af Restaurations Kompagniet, føler sig klemt imellem modstridende interesser.

- Vi er havnet i en kattepine, hvor den ene halvdel af beboerne selv har bedt os lave områder, så vi har styr på vores gæster. Den anden halvdel beder os nu fjerne det igen - så er det jo svært at forstå, hvad det er, vi skal gøre.

Samtidig føler han, at kritikken af restaurationernes brug af fortove er forkert, da politiet selv har været med til at opstille rammerne:

LÆS OGSÅ: Urin, opkast og glasskår - en nat i Pisserenden i ord og billeder

- Mange gæster går ud på gaden for at ryge og trække frisk luft - specielt efter at vi har fået rygeloven, er der mere aktivitet ude foran restaurationerne. Her har vi investeret meget store beløb i at lave områder, hvor de kan være - endda efter ønske fra politi og beboere - for ellers stod de og røg på gaden eller sad på en vilkårlig trappeopgang eller lignende i nærheden.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress