Af - 02/12-15 12:18

22-årig nægter sig skyldig i terrorråb22-årig nægter sig skyldig i terrorråb

Angiveligt skulle den 22-årige have råbt om IS, terrorangrebet mod Charlie Hebdo og Kurt Westergaard

storybild

Den 22-årige får muligvis sin dom ved Østre Landsret senere på onsdagen. (Billede: Polfoto/Khan Tariq Mikkel/Arkiv)

En 22-årig mand nægter onsdag i Østre Landsret, at han i januar skulle have råbt om Islamisk Stat (IS) i Helsingør Arrest.

'IS - IS - Islamisk Stat, bare se Paris. Kurt Westergaard, det er dig næste gang', skulle han have råbt en eftermiddag ud over gården i arresten, hvor to fængselsbetjente og 25-30 medfanger var på gårdtur.

Er du interesseret i nyheder fra Hovedstadsområdet, så like MX KØBENHAVN her.

På det tidspunkt var manden varetægtsfængslet og sigtet for at have opfordret til religiøst ekstremistiske handlinger.

I Retten i Hillerød blev manden i sommer idømt seks måneders fængsel for trusler mod Kurt Westergaard, for med råbet at billige terrorangrebet mod avisen Charlie Hebdo i Paris og for at opfordre til en forbrydelse ved at poste en IS-video.

Han blev dog frifundet for trusler om terror. Både anklagemyndigheden og den tiltalte ankede dommen.

Retssagen måtte onsdag begynde uden den tiltalte, der kom ti minutter for sent.

Manden er født og opvokset i Danmark. Han gik ud af gymnasiet for at rejse til Syrien, ifølge ham selv for at arbejde som nødhjælpsarbejder.

I sommeren 2013 blev han standset i en bil ved grænsen mellem Syrien og Libanon. I bilen blev der fundet rifler, maskinpistoler og et bælte med sprængstof.

Manden blev idømt et års fængsel. Efter hjemkomsten til Danmark i maj 2014 blev han overvåget af PET, der blandt andet aflyttede hans telefon.

I december 2014 fik PET mistanke om, at manden ville rejse til Syrien igen. Desuden havde han under et andet navn på Facebook postet en video lavet af IS.

Derfor blev han anholdt og varetægtsfængslet. Under varetægtsfængslingen skulle han altså have råbt om IS, Paris og Kurt Westergaard.

Der falder muligvis dom i sagen onsdag. Den 22-årige er ikke tidligere straffet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress