Af - 05/09-16 08:57

Christoffer bor i campingvogn: - Det er håbløst at finde studiebolig i KøbenhavnChristoffer bor i campingvogn: - Det er håbløst at finde studiebolig i København

Stor boligmangel i København op til studiestart har fået unge til at søge alternative løsninger. En af dem er 20-årige Christoffer, som bor i campingvogn.

Christoffer Flyger byder metroxpress indenfor i hans midlertidige bolig. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Lyden af plæneklipper, en lummer varme og duften af ristede krydderboller breder sig i forteltet af campingvognen.

- Lige nu er det nærmest skønnere at være her end i en lejlighed, fordi det er så godt vejr, siger Christoffer Flyger, der gør klar til sit første morgenmåltid på Absalon Camping 8 km fra København.

Han skal starte på sit drømmestudie på Københavns Universitet om få dage, men på grund af et trængt boligmarked for studerende har han ikke kunnet finde et sted at bo.

Derfor er bedsteforældrenes campingvogn blevet nødløsningen. Selvom Christoffer nyder sensommeren, så er han klar over, at det ikke er holdbart i længden.

Planen er at bo her indtil starten af oktober. Hvis jeg stadig bor her i november, så bliver det for meget og for koldt

Christoffer Flyger skal læse veterinærlæge på Københavns Universitet.

Christoffer tager elkedlen i hånden og går ud på vejen for at tappe vand til insentskaffen.

Ligeledes er han nødt til at bruge campingpladsens faciliteter, hvis han skal simple ting som i bad eller tage opvasken.

En måned på pladsen koster 2.400 kroner. Det er halv pris af, hvad han skal give for nogle af de studieboliger, han er skrevet op til. Til gengæld kan han ikke modtage udeboende SU, fordi han ikke må have adresse på pladsen.

- Jeg er i et dilemma, fordi jeg ikke har en permanent bolig, og dermed ikke kan få udeboende SU, medmindre jeg snyder og flytter min adresse, siger Christoffer, som er fra Hjørring og derfor har ikke mulighed for at pendle.

Christoffer skrev sig allerede op til studieboliger for tre år siden, men han er stadig langt nede på ventelisten. Derfor har Christoffer nu har taget en dyr beslutning.

Det er håbløst at finde studiebolig i København, så jeg har valgt at købe lejlighed.

LÆS OGSÅ: Boligmanglen bliver kun værre i København og omegn

LÆS OGSÅ: KL kræver 10.000 nye boliger betalt af regeringen

LÆS OGSÅ: Boligmangel får akutcenter til at afvise unge på flugt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress