Af Josua Ekberg - 16/12-15 07:21; Opdateret: 16/12-15 07:48

Fyrværkeri generer mange københavnere og deres kæledyrFyrværkeri generer mange københavnere og deres kæledyr

Hver syvende københavner og/eller deres kæledyr er plaget af ulovlig affyring af fyrværkeri. Politiet erkender, at det er svært at løse.

storybild

(Billede: Polfoto)

Bang! Mundvigene peger opad hos nogle, men nedad hos andre.

På trods af, at det er ulovligt at affyre fyrværkeri uden for perioden den 27. december til den 1. januar, har hver syvende storkøbenhavner – og/eller deres kæledyr – følt sig generet af fyrværkeri i oktober/november.

Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for metroxpress.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Det bekymrer dyreværnsforeningen Anima.

- Det vidner om, at politiet har noget at tage fat på. Det er et meget højt tal, og det er jeg lidt overrasket over, siger Animas direktør, Joh Vinding, og tilføjer:

- Jeg hører jævnligt store skrald på Nørrebro. Det er ulovligt, så selvfølgelig skal der gøres noget ved det. Det er et stort problem, og mange hunde bliver skræmt, siger han til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Kuglebombe sprang i hånden på Mark: - Jeg tænkte kun på, om jeg havde mine fingre

Selv om både to- og firbenede væsner er generet, har Københavns Politi kun sigtet 50 (fra januar til oktober i år) for ulovlig affyring, viser en opgørelse, metroxpress har fået aktindsigt i.

Det skyldes, at politiet ikke kan fange urostifterne.

- Vi forsøger at komme frem, men gerningsmændene har det med at løbe i alle verdenshjørner, når politiet kommer, siger Peter Månsson, Københavns Politis vicepolitiinspektør, til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Farligt fyrværkeri bliver solgt på Facebook

Han er forbavset over, at så mange føler sig plaget, når det sjældent anmeldes, men erkender, at indberetningerne oftest ikke fører til en sigtelse.

- Det er en stor frustration, hvis man klager over noget gentagne gange, og der ikke er en effekt af den klage. Så bider man nok bare frustrationen i sig, men den er der stadig, siger Joh Vinding til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Flere vælger at sundhedsforsikre deres kæledyr

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress