Af - 27/10-16 12:59; Opdateret: 27/10-16 18:03

Efter kritik: Københavnsk skole aflyser foredrag med ekstrem imamEfter kritik: Københavnsk skole aflyser foredrag med ekstrem imam

Uddannelsesinstitutionen Metropol skulle i weekenden have dannet ramme for ekstrem imams foredrag. Det er nu aflyst.

storybild

Foto: Metropol.

I weekenden skulle Professionshøjskolen Metropol have lagt lokaler til et foredrag med imamen Kamal el-Mekki, der er kendt for sine ekstreme holdninger.

Men efter kritik har man nu valgt, at foredraget ikke skal finde sted i Metropols lokaler alligevel.

Det har Metropol netop meldt ud på deres hjemmeside. Her skriver de at:

- Tilbagekaldelsen skyldes, at vi har fået nærmere vished om arrangementets karakter og oplægsholdere. Det er Metropols vurdering, at arrangementet ikke vil være i overensstemmelse med de fuldstændigt grundlæggende idealer og værdier Metropol hylder, og som er dybt forankret i det danske samfund.

Det ham' det dumme svin
Folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen (S) rasede i et Facebookopslag tidligere i dag over, at foredragsholderen skulle besøge uddannelsesinstitutionen.

- Det ham' det dumme svin, skriver han blandt andet i opslaget, der har fået over 1400 likes.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MXKØBENHAVN her.

Imam og foredragsholder Kamal el-Mekki er kendt for sine ekstreme holdninger.
Han er to gange i 2015 blevet stoppet i at holde foredrag på skoler i Sverige og Norge.

Her mente man, at hans ‘ikke-demokratiske udtalelser’ ikke hørte til på skolen. Det mening deler politiker Lars Aslan Rasmussen, som lader vrede gå ud over Islamisk Samfund, som står bag det nu aflyste foredrag.

- Kære islamisk trossamfund. Når I er så glade for at promovere religiøse drab, kan I så ikke starte med jer selv, og lade alle os være, der gerne vil leve sammen i fred og fordragelighed, på tværs af etnicitet, sexualitet og religion, skriver han på Facebook.

Det glæder politikeren, at foredraget nu ikke finder sted alligevel:

- Nu kan han gå og tale med sig selv om, at henrette frafaldne muslimer, uden at vi andre skal lægge lokaler til hans syge kriminelle holdninger, skriver Lars Aslan Rasmussen (S) i et nyt Facebookopslag.

Han forklarer, at han er glad for, at folk har hjulpet med at skrive til Metropols bestyrelse i forsøget på at få aflyst arrangementet.

LÆS OGSÅ: Amerikanere hylder Danmark: Derfor har danskerne god smag

LÆS OGSÅ: 186 millioner på otte år: Regningen for bemandede legepladser stiger

LÆS OGSÅ: Klar til Halloween? Her er fem steder, der garanterer en (u)hyggelig oplevelse


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress