Af - 05/02-16 10:14

Designer med muskelsvind - jeg ser ingen begrænsninger i mit arbejdeDesigner med muskelsvind - jeg ser ingen begrænsninger i mit arbejde

Henrik Silvius er 25 år og har muskelsvind. Fredag viser han sin nyeste tøjkollektion på Rådhuset til Copenhagen Fashion Week.

Bildstrecke im Grossformat »

Henrik Silvius er låst fast til sin kørestol og sin respirator, der hjælper ham med at trække vejret. Alligevel kan han fredag endnu engang vise en af sine kollektioner til Copenhagen Fashion Week.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

- Mange tror, at jeg ikke kan tegne selv. Men det kan jeg faktisk godt. Det er mig, der har tegnet hele kollektionen, forklarer den 25-årige designer, der bruger musen til at tegne med i Photoshop.

Se billeder af Henrik Silvius værksted på Østerbro i billedegalleriet øverst.

Henrik Silvius har været stylist for drengene i det populære band Scarlet Pleasure.

LÆS OGSÅ: QUIZ: Modeuge eller fastelavn? Se om du kan se forskel

Med seks ansatte, der hjælper med at sy og gøre alt benarbejdet, ser Henrik Silvius ikke sin muskelsvind som nogen hindring i at udleve sin drøm som designer.

- Jeg arbejder på det her 24 timer i døgnet. Jeg vågner om natten og må skrive mine ideer ned. Hvis du har den indre ild, der får en til at fortsætte, så kan du komme utrolig langt, selvom du har behov for hjælp, lyder det fra designeren.

LÆS OGSÅ: Stylingtips, shopping og snacks - modeugen i dag

Fredag er det tredje gang Henrik Silvius viser en af sine tøjkollektioner under modeugen.

- Kollektion skal afspejle den umenneskelighed vi ser i dag i forhold til flygtningesituation. På trods af, at jeg ikke selv er flygtning, føler jeg mig nødsaget til at tage del i debatten, fordi jeg selv ved, hvor vigtigt det er at få den hjælp, man har behov for. Hvis jeg ikke fik den hjælp, jeg får i dag, så ville jeg slet ikke være her, siger Henrik Silvius.

Henrik Silvius' design på catwalken til Copenhagen Fashion Week sidste år.

LÆS OGSÅ: 20-årig model: - Jeg er blevet en utrolig god smalltalker

Efter showet, der bliver holdt på Rådhuset, skal Henrik Silvius ud og fejre flere månedernes hårdt arbejde.

- Vi slutter af med en kæmpe fest og derefter skal jeg sove i nogle dage, inden det hele starter igen. Jeg ved, at det er det her, jeg vil, så jeg kan ikke lade være, fortæller Henrik Silvius.

Hør Henrik Silvius fortælle om hvordan han arbejder i videoen herunder.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress