Af - 02/06-15 14:23

Venindepar blogger om byen: Det er et helt andet liv end på landetVenindepar blogger om byen: Det er et helt andet liv end på landet

Kristine og Caroline står bag bloggen CopenhagenStories. Her er de på forkant med, hvad der sker i København – særligt med fokus på unge iværksættere.

Bildstrecke im Grossformat »

- Jeg har lige lavet lidt ekstra til jer, lyder det på cafeen Mad & Kaffe på Vesterbro, hvor metroxpress møder Kristine Esmer, 24, og Caroline Bergman, 23.
Det er café-ejerens måde at sige tak for omtalen på bloggen CopenhagenStories, som de to veninder står bag.

LÆS OGSÅ: Camilla står bag populær blog: Sådan gør man også en forskel

Her gør de to piger en dyd ud af være på forkant med, hvad der sker i hovedstaden. Kristine og Caroline er begge fra Vestsjælland – eller landet, som de kalder det – og livet i København kører i et helt andet gear, mener de.

- Der går ikke en dag, før der er et nyt tiltag eller et nyt brand. Man kan hele tiden være sulten på at opleve og finde de nye steder, forklarer Kristine, og Caroline tilføjer:

- Bloggen er også stiftet med det formål at sætte fokus på unge iværksættere, og det går hånd i hånd med den rivende udvikling i København.

LÆS OGSÅ: Signe med tre børn: Jeg vil vise, det er fedt at bo i byen

De to piger læser kulturformidling på Københavns Universitet, og det er især derfra, at deres interesse for at være med til at brande unge iværksættere kommer. De har haft interviews med alt fra designere af tøj og plakater til bagmændene bag frozen yoghurt-kæden Chuck & Cherry.

- Vores uddannelse har givet bloggen noget faglighed, siger Caroline og fortæller, at flere iværksættere er begyndt at kontakte dem for at få indlæg.

De kalder selv deres blog en livsstilsblog, og der er også indlæg om træning og mode, men grundstenene på bloggen er deres guide til København og fokusset på iværksætteriet:

- Det andet er bare fyld. Skyr med müsli og rigtig mange kopper kaffe, griner Kristine.

CopenhagenStories har i dagens anledning overtaget MX Kbh's Instagram-profil. Følg med via linket nedenunder:

A photo posted by MX KBH (@mxkbh) on


LÆS OGSÅ: Se forskellen på jyder og københavnere: Er du enig?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress