Af - 07/04-16 11:01

Byens ti mest udsatte gader: Her skal du passe på din pung og mobilByens ti mest udsatte gader: Her skal du passe på din pung og mobil

Ti københavnske gader skiller sig ud som lommetyvenes foretrukne gerningssteder.

storybild

Banegårdspladsen ved Københavns Hovedbanegården var sidste år lommetyvenes foretrukne gerningssted. (Billede: Polfoto)

Pas ekstra godt på dine lommer, når du opholder dig på Københavns Hovedbanegård.

Med 1527 lommetyverier sidste år var Banegårdspladsen nemlig suverænt det sted, hvor langfingrede kriminelle oftest slog til i byen, viser en aktindsigt fra Københavns Politi.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Her kan man samtidig se, at det især er de store og travle gader i indre by og på Vesterbro, hvor man skal holde et vågent øje med sine ting. Ti gader tilsammen talte således for langt over en tredjedel af de i alt 17.000 anmeldelser om lommetyveri, som politiet modtog.

- Lommetyvene færdes, hvor der er mange mennesker, fordi det giver de bedste arbejdsbetingelser. De kan skjule sig i mængden og komme tæt på folk helt ubemærket, og uden at folk bliver mistænksomme, siger pressemedarbejder ved Københavns Politi, Steen Hansen.

LÆS OGSÅ: Karna blev bestjålet i indre by: Jeg panikkede helt vildt

Han oplyser samtidig, at højsæsonen for lommetyverierne er lige om hjørnet.

- Det sker meget i sommerperioden, hvor der har været en tendens til, at der kommer de her udlændinge til Danmark, som laver tricktyverier. Blandt andet østeuropæere, siger han.

LÆS OGSÅ: Se kortet: Disse københavnere er mest plaget af indbrud

Udover at passe ekstra godt på sine ting, når man færdes steder, hvor der er mange mennesker, råder Steen Hansen, at man følger sit instinkt, hvis man oplever noget suspekt.

- Man skal altid gøre det, man selv er tryg ved. Så hvis man mener, man selv kan magte at gå hen og pågribe en gerningsmand, så ser vi selvfølgelig gerne det. Men det skal man jo absolut kun gøre, hvis man er tryg ved det.

- Ellers kan man gøre sig nogle observationer i stedet for og fortælle politiet, hvilken vej gerningsmanden gik, og hvordan han så ud med sit tøj, så vi kan gribe ind. Man skal ikke sætte sig selv i en situation, hvor man kan blive udsat for vold, siger han.

Læs 26-årige Karnas beretning om, hvordan hun blev bestjålet på Rådhuspladsen ved at klikke HER.


LÆS OGSÅ: Bagmand får hårdest mulige straf i sag om menneskehandel

LÆS OGSÅ: Principiel dom: Rumænere dømmes for menneskehandel

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress