Af - 16/03-15 12:22

Bøderegn på udsat vej: Nu vil K hæve fartgrænsenBøderegn på udsat vej: Nu vil K hæve fartgrænsen

Der er ingen grund til at chikanere borgerne med kunstigt lave fartgrænser, mener gruppeformand.

storybild

Her på Langebro må bilisterne i dag køre 50 kilometer i timen, men står det til de konservative i København, skal speedometernålen have lov at svinge op på 60. (Billede: NA)

760 bilister på fem timer. Eller 150 i timen. Så mange fartsyndere, knipsede Københavns Politi for nyligt fra en fotovogn på H.C. Andersens Boulevard tæt på Langebro. Det får nu den konservative gruppeformand i København Jakob Næsager til at foreslå, at hastighedsgrænsen sættes op fra 50 til 60 kilometer i timen på strækningen.

- Folk kører rask væk 60 på strækningen i dag. Der er ingen grund til at have en kunstig lav fartgrænse, når folk i virkeligheden kører noget hurtigere. Nu får vi snart en cykelbro ved siden af, og så bør vi ikke chikanere bilisterne mere end højst nødvendigt, siger han og tilføjer, at der de seneste år har været to dødsulykker på strækningen, men at der i begge tilfælde blev kørt væsentligt hurtigere, og at chaufførerne var enten alkohol- eller narkopåvirkede.


LÆS OGSÅ: Morgenmylder: Politiet laver stor trafikrazzia


- Jeg mener ikke, det vil betyde noget for trafiksikkerheden at hæve fartgrænsen, siger Jakob Næsager, der afviser tanken om, at en øget hastighedsbegrænsning kan få bilisterne til at træde endnu mere på speederen.

H. C. Andersens Boulevard fik for nogle år siden sænket hastigheden fra 60 til 50 kilometer i timen, fordi det var den vejstrækning i Danmark, hvor flest personer kom til skade i trafikken. Medlemsforslagetforslaget fra de konservative gælder ikke hele gaden, men fra Glyptoteket over Langebro og starten af Amager Boulevard.

LÆS OGSÅ: Danskerne er glade for mere fartkontrol

Men direktør i Rådet for Sikker Trafik Mogens Kjærgaard Møller ryster alligevel på hovedet over forslaget.

- Skal man have lov at køre hurtigere, bare fordi mange i forvejen kører ulovligt? 10 kilometer mere i timen kan betyde forskellen på liv og død, siger han.

LÆS OGSÅ: Her blæser bilisterne på hastighedsgrænsen

På en distance, hvor en bil med 50 kilometer i timen vil kunne nå at bremse helt ned, vil en bil med 60 i timen på samme strækning kun nå ned på cirka 44 kilometer i timen, forklarer han.

Mogens Kjærgaard Møller tilføjer, at man som bilist stort set ingen tid vinder ved at øge farten på så kort en strækning.

LÆS OGSÅ: Nu skal du have mere albueplads på cykelstien

- Tværtimod skal man passe på med at have flere forskellige hastigheder på korte strækninger, for det kan skabe forvirring, siger han.

Det var søndag ikke muligt at få en kommentar fra Københavns Politi til deres vurdering af trafiksikkerheden.

LÆS OGSÅ: Her strammes p-reglerne: Nu skal alle betale

Politikerne i Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg skal tage stilling til det konservative medlemsforslag mandag aften.

Jakob Næsager vil også have Teknik- og Miljøforvaltningen til at se på, om der er andre steder i byen, hvor hastighedsgrænserne kan skrues op - blandt andet i områder, hvor der i dag maksimalt må køres 40 kilometer i timen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress