Af - 02/11-15 10:59; Opdateret: 02/11-15 13:46

Brutal dyremishandling: Lama gennemboret med jernspydBrutal dyremishandling: Lama gennemboret med jernspyd

- Vi er meget forfærdede over, at nogen kan finde på at gøre det her, lyder det fra fårelaug.

storybild

Den dræbte alpaka, der er på størrelse med en stor hund, hjalp med at holde hunde væk fra en fårefold i Sydhavnstippen. (Billede: Britta Lunnemann)

Et yderst blodigt og makabert syn mødte søndag morgen flere af de lokale beboere i det naturskønne område Sydhavnstippen i den sydlige del af København.

- Jeg bliver ringet op om morgenen og får at vide, at en af vores to alpakaer (lama-art, red.) er blevet fundet gennemboret med et jernrør, fortæller Torben Christensen fra Sydhavnstippens Fårelaug, der har en fårefold i området.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

- Vi er så et par stykker, der tager derud. Her ser vi, at alpakaen har fået et tilspidset jern-gevind på cirka en meter jaget op i bugen. Han var stadig i live, men dårlig og afkræftet, så vi valgte at aflive ham på stedet med en boltpistol, siger Torben Christensen til metroxpess.

Den dræbte alpaka, der hed Lenny, gik sammen med en anden alpaka, der hedder Ulla, i fårefolden. Sammen hjalp de med at skræmme hunde væk, som generer de cirka 30 får i folden.

- Vi er meget forfærdede over, at nogen kan finde på at gøre det her. Vi kan ikke se hvad motivet måtte være, siger Torben Christensen.

Sydhavnstippen var i tiden efter anden verdenskrig og frem til 1970'erne en losseplads. Det er senere hen blevet forvandlet til et naturskønt og fredet området.

Torben Christensen fra Sydhavnstippens Fårelaug opfordrer folk til at henvende sig til politiet, hvis man har set eller hørt noget mistænkeligt i området.

Ved du noget? Tip os på amb@mx.dk

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress