Af - 31/03-16 11:02; Opdateret: 31/03-16 11:44

Venligvæg blev brugt som losseplads - nu er den taget nedVenligvæg blev brugt som losseplads - nu er den taget ned

Den Venlige Væg på Nørrebro, som skulle hjælpe hjemløse i varmt tøj, er taget ned. - Enkelte individer har ødelagt det for flertallet, lyder forklaringen fra initiativtageren.

Bildstrecke im Grossformat »
- Det er super ærgerligt. Hvis jeg frøs, og der var et halstørklæde og handsker, ville jeg tage imod det med kyshånd, lyder det fra hjemløse Frank Rode på 48 år, om Den Venlige Væg som nu er væk. Billedet har Qasam taget ud af vinduet fra sin bil, da han kørte forbi Den Venlige Væg, hvor tøj og lamper lå hulter til bulter på jorden. Den Venlige Væg efter Qasam har været forbi og fået orden på tingene. Knagerne på Den Venlige Væg nåede kun at hænge på Nørrebro i en måned, inden de blev taget ned igen, fordi enkelte folk brugte stedet som losseplads. - Flertallet har taget pænt hånd om det, men der var desværre nogle imellem, som havde svært ved at forholde sig anstændigt og med respekt til stedet, siger Qasam Nazir Ahmad - Formålet var at få mere fokus på de hjemløse, og det er der kommet. Dem der manglede tøj her og nu, har fået det - det er der absolut ingen tvivl om, da jeg kunne se, at der var stor omskiftning af tøjet, siger initiativtageren Qasam Nazir Ahmad. I samarbejde med et vaskeri i nærheden havde Qasam fået lov til at få plastikposer til tøjet, så det ikke blev vådt, når det regnede. Qasam brugte mange vågne timer på at ordne stedet, så de hjemløse fik de bedst mulige forhold. Men enkelte personer, ødelagde det for flertallet, fortæller han. - Naboerne begyndte at klage over det, og vi fik henvendelser fra kommunen, så vi besluttede i samråd med Qasam at stoppe samarbejdet to uger før tid, fordi folk synes det var uordentlig, fortæller Mimi Larsson, der er projektleder for Byens Hegn ved Metroselskabet, som lagde væg til initiativet.

Den Venlige Væg på Nørrebrogade 247 er taget ned, da den blev brugt som losseplads for gammelt tøj, lamper, fotoalbum og kassettebånd.

Tøj, sko og vanter har den sidste måned hængt på knager på Nørrebrogade, så de hjemløse kunne holde varmen. Men sidste onsdag blev knagerne taget ned.

- Nogle folk så deres snit til at bruge stedet som en losseplads, hvor de smed lamper, kassettebånd, ødelagt tøj, brugte bh-er og VHS-bånd, fortæller initiativtageren Qasam Nazir Ahmad.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Flertallet har taget pænt hånd om det, men der var desværre nogle imellem, som havde svært ved at forholde sig anstændigt og med respekt for stedet.

Den Venlige Væg fik lov til at hænge på metrovæggen i lidt over en måned, hvorefter Metro, som lagde væg til, besluttede ikke at forlænge aftalen. Initiativtageren Qasam Nazir Ahmad havde håbet på at få forlænget kontrakten men indrømmer, at det ikke fungerede.

- I det øjeblik at nogen vælger at gå ned og lægge lamper og VHS-bånd, som de hjemløse ikke kan bruge, så ødelægger de projektet, og det er tarveligt. Det fortæller måske lidt om, hvor seriøst vi tager de hjemløse, siger Qasam Nazir Ahmad, der den sidste måned har arbejdet på højtryk for at få stedet til at køre.

VHS-bånd - 'Come on guys, det kan I bare ikke være bekendt at smide her.

- Jeg troede ikke, det ville være så hårdt arbejde. Da jeg læste om initiativet i udlandet, var der slet ikke så meget arbejde i det. Jeg kan simpelthen ikke fatte, at det fungerer i Asien, men vi kan ikke få det til at fungere i et lille land i Europa.

LÆS OGSÅ: Hjemløse Mark kom Nicole til hjælp: Her er hendes gave til ham

Metroxpress har tidligere skrevet om venligvæggen, som blev taget godt imod af beboerne.

LÆS OGSÅ: I denne hovedstad betaler de hjemløse for at sove på gaden

Hos de hjemløses landsorganisation Sand ærgrer man sig over, at initiativet nu stopper.

- Herhjemme er vi vant til, at man har et velfærdssystem, der står klar til at hjælpe, og vi mangler en forståelse for, at der er mennesker, der har et reelt behov for at få noget tøj, siger Sofie Bay-Petersen, der er informationsmedarbejder hos Sand.

LÆS OGSÅ: Minister: Kontanthjælpsloft giver ikke flere hjemløse

På trods af at metrovæggen ved Nørrebro Station nu står tom, er ilden ikke brændt ud hos initiativtageren, Qasam Nazir Ahmad.

- Jeg smider ikke håndklædet i ringen på grund af det her. De udsatte og de hjemløse er en af mine mærkesager, så der vil jeg gøre en forskel, og det bliver jeg ved med.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress