Af - 14/01-16 13:08

Mor skamroser butik: - Endelig fik min søn med ADHD en wow-oplevelseMor skamroser butik: - Endelig fik min søn med ADHD en wow-oplevelse

Mette Ejsing og hendes søn William fik tirsdag en helt særlig oplevelse i FONA, der siden er blevet delt næsten 300 gange på Facebook

Bildstrecke im Grossformat »

En hurtig tur i FONA i Taastrup blev tirsdag en begivenhed, som 8-årige William Ejsing og hans mor, Mette Ejsing, vil snakke om længe. William, der har ADHD og atypisk autisme, havde haft en dårlig dag, da hans mor tog ham med i FONA for at finde en film, der kunne få ham i godt humør igen.
Her gav en FONA-medarbejder William en særlig oplevelse.

- Jeg gav William en halvtredser i hånden, så han selv kunne prøve at betale. Ekspedienten spørger ham så: ”Hey makker, kan du ikke lige komme herover og hjælpe? Og så får William lov til både at scanne varen og putte den i pose, forklarer Mette Ejsing.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MXKØBENHAVN her.

Mette Ejsing har delt sin oplevelse på FONAs Facebookside, og opslaget har i skrivende stund fået knap 13.000 likes, ligesom det er blevet delt knap 300 gange.

- Det er helt vildt. Det havde jeg slet ikke regnet med, siger hun.

LÆS OGSÅ: Fup-Matas og svindel-Fona: IT-svindlere står bag falske Facebook-konkurrencer

8-årige William har været syg hele sit liv. Som yngre blev han opereret i hjertet, og derudover kæmper han med ADHD og atypisk autisme, der blandt andet gør det svært for ham at tale. Han står nu over for at skulle skifte skole for tredje gang.

Williams sygdom gør det desuden svært for ham at være med sin familie ude at købe ind. De mange indtryk kan gøre ham vred og ked af det, og det har tidligere medført stikpiller fra andre handlende i supermarkeder og andre butikker, fortæller hans mor, Mette Ejsing.

LÆS OGSÅ: Små drenge tog flugten fra børnehave og gik i Fona

- Endelig fik William en wow-oplevelse, hvor han ikke blev sat i bås. Han har været meget overvældet og har talt om oplevelsen igen og igen. Det er fantastisk at medarbejderen er så rummelig. Vi købte en film til 30 kroner men fik en behandling, som havde vi handlet for 300 kroner, siger Mette Ejsing.

I sit Facebook-opslag opfordrer FONA til at belønne deres medarbejder:

- Hej FONA, hvis I kører årets medarbejder burde det være fyren her, skriver hun i opslaget.

LÆS OGSÅ: Black Friday-tilbud lægger hjemmesider ned

Det er ikke første gang FONA-medarbejderen har givet en af butikkens unge kunder lov til at stå bag kassen for en stund.

- Han giver altid børnene en god oplevelse, hvor de får lov at prøve at ekspedere. Både børn og forældre synes det er sjovt, og vi andre får også en god dag, fortæller kollega i FONA Taastrup, Nicoline Lund.



Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress