Af Lea Ostenfeld Bitsch - 25/10-15 12:36; Opdateret: 25/10-15 13:49

Danmarks første børnehospice åbner i dagDanmarks første børnehospice åbner i dag

Søndag åbner Danmarks første børnehospice Lukashuset i Hellerup.

storybild

Sankt Lukas Stiftelsen åbner i dag Danmarks første børnehospice for at sikre livskvalitet til de uhelbredeligt syge børn. Her ses et billede fra det svenske børnehospice Lilla Erstagården. (Billede: Polfoto/Ditte Valente/Arkiv)

Efter flere års debat åbner Danmarks første børnehospice. Det sker søndag, når Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup nord for København indvier "Lukashuset".

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

- Stort set alle lande omkring os har børnehospicer, og vi ved, at der også i Danmark er et behov for en palliativ (lindrende, red.) behandling til børn med livstruende sygdomme, siger Thomas Feveile, der chef for "Lukashuset".

LÆS OGSÅ: Rørende: Her synger Howard farvel til sin hustru gennem 73 år

Børnehospicet skal ikke kun støtte familierne i tiden op til barnet skal dø, men også være et tilbud til børn, som i mange år lever med en livstruende sygdom.

De vil blive indlagt i nogle uger, og derefter komme hjem til sig selv, for måske senere at vende tilbage.

LÆS OGSÅ: Hospice udskriver 31 patienter: I skal ikke dø alligevel

Mens 25 procent af voksne på hospice udskrives, kommer det sandsynligvis til at gælde for 80 procent af børnene.

For modsat de voksne, som typisk er syge af kræft, så lider børnene af mere langvarige sygdomme som cystisk fibrose, handicap eller fødselsskader.

LÆS OGSÅ: Vild svævetur: Ballon fra engelsk hospice lander i Køge

- Nogle lever i seks til ti år med deres sygdom, og i løbet af de år handler det om i perioder at kunne tilbyde barnet og familien aflastning, siger Thomas Feveile..

- Måske er forældrene i tvivl om smertelindringen, måske har de behov for at sove ordentligt om natten, mens andre overtager ansvaret.

"Lukashuset" opføres for Sankt Lukas Stiftelsens egne midler, ligesom private og fonde har bidraget.

LÆS OGSÅ: Minister vil ikke betale for hospice til hundredvis af dødssyge børn

Skal tilbuddet fortsætte i mere end en kort årrække, er det dog afgørende med politisk opbakning og støtte.

Men selv om flere folketingspolitikere op til åbningen har besøgt stedet, så er der ikke givet nogen konkrete løfter om offentlige midler.

LÆS OGSÅ: Hans Pilgaard afslører: - Jeg har kræft

I Hospice Forum Danmark, der arbejder for at udbrede hospicer både til voksne og børn, håber landsformand Tove Videbæk, at "Lukashuset" vil bane vejen for, at familier over hele landet får samme tilbud.

- Vores vurdering er, at der er behov for tre til fire, men de behøver ikke komme på én gang. Det ville være fint, hvis vi i første omgang, foruden "Lukashuset", fik ét i Jylland, som kunne står klar i 2017, siger hun.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Derfor skifter vennerne profilbillede i disse dage

LÆS OGSÅ: Tidligere ansat på atomværket Fukushima har leukæmi

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress