Af - 01/06-16 21:09; Opdateret: 02/06-16 15:29

TV: Tryllekunstner til Distortion: Så nemt er det at stjæle fra fulde folkTV: Tryllekunstner til Distortion: Så nemt er det at stjæle fra fulde folk

Metroxpress sendte en ekspert i tricktyveri på gaden for at demonstrere, hvor udsatte folks lommer er under Distortion.

Pas på dine lommer!

Lommetyvene har kronede dage, når tusindvis af festglade mennesker fylder de københavnske gader under Distortion. Menneskemængden er tæt, og det giver de fingrenemme kriminelle let spil, hvilket Københavns Politi flere gange i løbet onsdagens gadefest har modtaget anmeldelser omkring.

LÆS OGSÅ: EFTER TUMULT: Distortion-hovednavn afbrudt efter kun to numre

For at vise hvor snu lommetyve er til gadefesterne, teamede Metroxpress op med en ekspert inden for tricktyveri, tryllekunsteren Sunny Cagara, og drog ud i Nørrebros festfyldte gader.

Se, hvordan det gik i tv-klippet øverst

- Når folk begynder at blive fulde og glade er de lettere at gå til. Især hvor der er musik og masser af mennesker, der står og danser sammen, fortæller Sunny Cagara, der også arbejder som konsulent for Nordsjællands Politi.

Efter at have scannet gaden udvælger Sunny Cagara fire kåde, unge fyre, som står og har en fest over en bakke shots.

- Der er noget, der hedder dansetyve, hvor man kommer helt tæt på og fisker ejendele op af folks lommer, mens man står og danser op og ned af dem, forklarer Sunny Cagara, der efterfølgende går hen til de fire fyre og lader som om, han vil drikke og feste med dem.

LÆS OGSÅ: Politiet på Distortion: Her må du ABSOLUT ikke opholde dig

Få minutter efter står han med den enes pung og cigaretter i hånden. Og som en ekstra uppercut har han desuden formået at fiske to af de andre fyres kreditkort op ad deres lommer.

Drengegruppen, der består af Martin Stigborg, Henrik Brisell, Philip Geisler Berg, René Blinkild, som alle er i starten af tyverne, kan næsten ikke tro deres egne øjne.

- Det føles mærkeligt, må jeg ærligt indrømme. Jeg forstod slet ikke, hvordan det kunne ske. Man tænker overhovedet ikke over sine ejendele. Man prøver jo bare at hygge sig, fortæller Rene Blinkild, der fik snuppet sin pung.

LÆS OGSÅ: Sol og øl til Distortion er en farlig kombi: Sådan undgår du at gå kold

For især yngre mennesker kan en mistet smartphone eller par designer-solbriller være en tung og uvelkommen post på budgettet. Derfor råder flere forsikringsselsklaber også de unge festglade Distortion-gængere til at tænke sig om.

- Vi råder altid folk til ikke at tage det meget dyre udstyr med til den slags fester. Gør man det alligevel, så opfordrer vi dem til at holde de værdifulde ejendele tæt på kroppen og gerne i aflukkede rum som tasker og inderlommer, siger Lise Agerley, der er kommunikationsdirektør hos forsikringsselskabet Alka.

Se de gode råd til, hvordan du undgår lommetyverier i faktaboksen til højre.


Metroxpress dækker hele Distortion intensivt! Har du et godt tip, som vi bør se nærmere på, eller har du taget et genialt billede eller en video? Send det til os på rave@mx.dk.

LÆS OGSÅ: Husker du ham, der tissede op ad politiet? Her er de bedste Distortion-billeder

LÆS OGSÅ: Sikkerheden under Distortion bliver skærpet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress