Af - 07/09-16 07:30

Hashhandlen rykker til andre bydele i KøbenhavnHashhandlen rykker til andre bydele i København

Kun få dage efter nedrivningen af Pusher Street ser hashhandlen ud til at brede sig til Nørrebro og Christianshavn.

storybild

Rydningen af Pusher Street har medført, at hashhandlen har bredt sig til andre dele af byen blandt andet på Nørrebro og Christianshavn.

Det skriver DR Nyheder.

LÆS OGSÅ: Efter rydningen: Pusher Street overrendes af nysgerrige fotografer

- Markedet har flyttet sig ud i området omkring Christiania, lyder det fra blandt andre sekretariatschef i SSP København Tommy Laursen til DR Nyheder.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MXKØBENHAVN her.

Også på Nørrebro har beboerne observeret, at hashsalget er taget til.

- Her i weekenden har vi på Nørrebro oplevet, at der har været en stigende efterspørgsel og ligefrem kø til nogle af boderne på Nørrebro, og det har været mere voldsomt, end det plejer at være, siger formand for Nørrebro Lokaludvalg Mogens Petersen til DR Nyheder.

LÆS OGSÅ: Talsmand: Der bliver stadig solgt hash på Christiania

I tiden efter rydningen af Pusher Street i 2004 flyttede en del af hashmarkedet ind på gaderne på Nørrebro, og Mogens Petersen frygter, at samme situation vil udspille sig igen.

- Vores bekymring kan jo være, at der opstår det, som opstod sidst, nemlig at vi fik en øget bandeaktivitet og en øget kamp imellem banderne, siger han til DR Nyheder.

Hos SSP København er man meget opmærksom på udviklingen, og derfor opruster man nu på indsatsen på Christianshavn og i andre bydele, hvor hashhandlen risikerer at poppe op, siger Tommy Laursen til DR Nyheder.

LÆS OGSÅ: Ro på Christiania efter rydning af Pusher Street

LÆS OGSÅ: Lovlig hash? I USA bygger de skoler for cannabis-penge


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress