Af - 09/03-15 16:55; Opdateret: 10/03-15 12:04

Iværksætter vil dele dit og mit: Tjen penge hvis du har ledig pladsIværksætter vil dele dit og mit: Tjen penge hvis du har ledig plads

Mikkel Rasmussen er sammen med Hasan Surtiwala bagmændene i Squarefeet.

storybild

Mikkel Rasmussen og Hasan Surtiwala er sikre på, at Squarefeet får gavn af den deleøkonomi-bølge, der er så populær i disse tider. (Billede: PR-foto)

Der er ingen grund til, at kvadratmeter på for eksempel et kontor, i et opbevaringsrum eller mødelokale står tomme hen.

Det vil 29-årige Mikkel Rasmussen og hans jævnaldrende kompagnon, Hasan Surtiwala, sørge for med deres et år gamle firma Squarefeet. Det er en digital platform, hvor udlejere og lejere af tomme kvadratmetre kan mødes. Alt lige fra kontorer, mødelokaler til butiksplads og opbevaring er i spil.

- I stedet for at man har lidt kontorplads til overs eller et ekstra kælderrum, der står tomt, så kan man lige så godt leje det ud til naboen. Vi har jo set hvordan opbevaring boomer i øjeblikket med Pelican og Shuregard, siger Mikkel Rasmussen.

LÆS OGSÅ: Få bil næsten gratis: Ny leasing-finte er ekstrem populær

Med andre ord træder de to iværksætteres forretningsidé ind i en af tidens hotteste trends – deleøkonomi – hvor man lejer eller bytter allerede eksisterende varer af og med hinanden i stedet for at købe nyt.

- Man skal ikke opfinde den dybe tallerken, hvis den allerede er der, og inden for det her område er Airbnb frontløbere, så vi har lært en del af deres forretningsflow, hvor brugerne interagerer, siger Mikkel Rasmussen.

LÆS OGSÅ: Nu kan du tjene på at opbevare naboens grej

De noble tanker bag deleøkonomien har da også kastet en nominering af sig til Squarefeet for årets idealist til Ivækstprisen 2014.

- Deleøkonomi er det nye sort, så der går ikke lang tid, før de traditionelle kontorudlejere er med på idéen. Det har et kæmpe potentiale netop her i København, hvor folk er åbne over for nye tiltag, siger Mikkel Rasmussen.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Nu kan du flytte ind i et fly

LÆS OGSÅ: Ashton Kutcher skifter branche

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress