Af - 09/03-15 08:35

Her skal København have sin egen idrætsbyHer skal København have sin egen idrætsby

De nye planer giver også plads til 5.500 kvadratmeter kollegie- og ungdomsboliger.

storybild

Valby Idrætspark skal være hele hovedstadens idrætsmagnet, mener politikerne. (Billede: Polfoto)

Valby Idrætspark skal være et mekka for hovedstadens idrætsudøvere – ja faktisk skal den gamle idrætspark være en decideret idrætsby.

Det er visionerne bag den lokalplan, som politikerne netop har vedtaget. De vil give hele området mellem Ellebjergvej og Valby Parken en kæmpe overhaling med erhverv, ungdomsboliger og en gennemrenoveret Club Denmark Hal.

LÆS OGSÅ: Ekspert: De her fitnesstrends hitter i år

- Renoveringen af Valby Idrætspark er tiltrængt og jeg glæder mig rigtig meget til at se det færdige resultat. Vi giver idrætten i Valby et løft, men vi giver også idrætten i hele København et gevaldigt løft. Vores ambition på sigt er at lave en egentlig idrætsby, hvor vi også gør plads til idrættens organisationer og hotelfaciliteter for besøgende idrætsudøvere, siger overborgmester Frank Jensen.

Planerne indeholder blandt andet nye omklædningsfaciliteter til Club Denmark Hal, nye boldbaner, 5.500 ungdomsboliger, nye klubhuse og kontorer til idrætsorganisationer. Alene renoveringen af hallen koster 75 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Politikere vil droppe idræt og kultur i Nordhavn

- Der kommer 100.000 flere københavnere frem mod 2025. Et rigt idrætsliv er vigtigt for, at vi fortsætter med at være en god by. Derfor har jeg sagt, at vi skal investere mindst 110 millioner om året i nye idrætsfaciliteter. Det står jeg naturligvis ved, siger Frank Jensen, der vil skabe plads til både bredde- og eliteidræt i den nye idrætsby.

Der er endnu ingen dato for, hvornår hele projektet skal stå færdig.

LÆS OGSÅ: Til kamp mod matchfixing: Se hvad regeringen vil gøre

LÆS OGSÅ: DIF: 2014 er det bedste sportsår nogensinde

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress