Af - 17/11-16 15:05

Skydeskive og en frøbamse: Forliste forhold udstilles i RundetårnSkydeskive og en frøbamse: Forliste forhold udstilles i Rundetårn

Knuste hjerter er kommet på museum i en ny udstilling i Rundetårn.

Bildstrecke im Grossformat »
I udstillingen Museum of Broken Relationships' har en række danskere doneret en genstand fra deres forliste forhold. Klik dig gennem galleriet og læs et par af historierne. Min eks og jeg bor 2 timer adskilt med tog. Bøden fik jeg den allerførste gang, jeg skulle med toget for at møde hende. Hun har aldrig mødt mine venner eller familie eller set mit hjem, da vi udelukkende var hos hende under vores forhold. Hun slog endda op over telefonen. Så billetterne og bøde repræsentere alt det arbejde, jeg lagde i for at få forholdet til at fungere og hvor lidt hun gjorde for det. Halvvejs gennem vores forhold bad hun mig samle og gemme billetterne, indtil vi flyttede sammen. Men har mistet en del af billetterne, så dem jeg vil donere er billetterne fra den sidste tid + bøden fra første møde. On Friday my boyfriend left me at a party with the explanation "I don't love you anymore", I was so devastated, I ask him to stay away until Monday so I had some time alone. Those three days I cried, smoked a lot of heavy hash and drank water from a purple cup. No sleep, no appetite - just water and non stop crying. By Monday I had packed my clothes, shoes, most of my personal stuff, the purple cup (even though every thing in the apartment was bought together) and moved temporary in my friend's guestroom. It took me two months to wash the cup. Smykkeskrinet fik jeg i sommers af min kæreste, efter en af vores største kriser. Han var mit livs kærlighed, men krisen tog hårdt på forholdet og 3 måneder senere forlod han mig. Skrinet symboliserer for mig begyndelsen til enden. Vi mødtes på en højskole. Det var helt vidunderligt og eventyrligt. Efter højskolen rejste vi frem og tilbage og besøgte hinandens lande, mødte hinandens familier og glædede os til at vi skulle flytte sammen i Danmark. Det gik til gengæld ikke. Og siden da var det ned ad bakke. Du gav mig en bamse i starten af forholdet - en grøn frø. Jeg havde den med mig hver eneste gang jeg fløj hen og besøgte dig. Da jeg gik fra dig, ville jeg ikke have den. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre med den. Den symboliserede alt det vi ikke havde mere - nærhed, kærlighed, og den indeholdt så mange gode minder, det gjorde ondt at på den. Men du så så ulykkelig ud, da jeg sagde, at jeg ikke ville have den, at jeg tog den med mig. Og nu her, tre år efter, har jeg den stadig liggende i en papkasse på loftet, fordi jeg ikke kan nænne at smide den ud. Så mens vi begge for længst er kommet videre og ovenpå igen, så sidder jeg stadig med denne mærkelige frø, som ikke betyder noget mere, men det gjorde den engang. Og hvor gør man af sådanne ting? Ligesom kærligheden - hvor forsvinder den hen? Så da jeg så denne udstilling, tænkte jeg, at det var den helt rigtige, oplagte mulighed for at skille mig af med Froggy - men på en sådan måde, så han ikke endte i skraldespanden. Det var det helt rigtige valg, at vi ikke skulle være sammen, derfor tror jeg også, at det er det helt rigtige valg at Froggy nu skal på udstilling. Han gik fra mig en uge efter Roskilde Festival. Det var forfærdelig udramatisk. Ingen var vrede på hinanden, han var afklaret og reagerede på alle mine følelser med det forstår jeg godt. Jeg var ødelagt, men gav kun lidt modvilligt slip. Han flyttede alle sine ting, mens jeg var i sommerhus, og på én weekend blev fire års liv sammen filtret ud af hinanden. Han havde været grundig med at slette sine spor. Og så dukkede de alligevel op en måned senere i kælderrummet. De skide masker, som jeg havde hadet lige fra starten. De var vist nok fra Rwanda. I tre år havde de været forvist til kælderrummet, og så lå de pludselig der. Jeg hamrede dem ind i væggen. Kastede med dem, hoppede på dem. Intet virkede. Ingen forløsning. I det sekund fortrød jeg, at jeg ikke havde været mere hysterisk. At jeg havde ladet ham gøre det så let. Jeg vil gerne donere en skydeskive som min ekskæreste skød med en AK-47, da vi sammen var på skydebane i Los Angeles.

En frøbamse, en skydeskive eller nogle togbilletter. For de fleste helt almindelige hverdagsting, men for én person er det et minde om et forhold, der nu er gået i stykker.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

På lørdag åbner udstillingen ’Museum of Broken Relationships’ i Rundetårn. Det kroatiske kunstprojekt blev skabt i 2006 og er et museum for forliste kærlighedsforhold. Udstillingen har rejst hele verden rundt, og nu er turen kommet til København.

- Det, der fangede os, var historierne. Museet består primært af hverdagsting, der ikke er så spændende visuelt, men der er nogle sjove og alvorlige historier knyttet til, der gør det vildt spændende. For mange har det haft en stor betydning at komme af med de her ting, fortæller Ditte Marie Lund, der er kurator og projektleder hos Rundetårn.

LÆS OGSÅ: TV: Kan man dø af hjertesorger?

I forbindelsen med udstillingen har det været muligt for danskerne at donere ting. Udstillingen kommer til at bestå af 50 objekter fra Danmark og 50 fra det permanente museum i Zagreb. Her har de engang fået doneret et flygel, så der var en vis spænding forbundet med, hvad der ville komme med posten i København.

- Et flygel fik vi heldigvis ikke. Vi har fået en masse trøjer, nogle bamser, smykkeskrin og fly- og togbilletter, så det spænder virkelig vidt.

LÆS OGSÅ: Satte møblerne til salg for at glemme eks'en: Men pigerne ville hellere date Daniel

Caroline Josefine Gormsen. Privatfoto.

En af dem, der har doneret en genstand til udstillingen, er 23-årige Caroline Josefine Gormsen.

Da ekskæresten for et år siden gik fra hende, blev alt der mindede om ham pakket ned i en sort skraldesæk og sat langt væk. Da Caroline læste om udstillingen tænkte hun, at en af tingene hellere skulle være der.

Jeg har doneret en pude, jeg fik lige da vi blev kærester. Han købte den med hjem fra London og bagpå har han skrevet en kærlighedserklæring til mig.

Da Caroline fandt puden frem, havde hun ikke set den eller læst de søde ord bagpå i et år. Derfor var det en lettelse at mærke, at hun ikke blev berørt over gensynet.

- Dengang var jeg rigtig knust, men nu er jeg kommet videre. Men puden har betydet noget på et tidspunkt, og jeg synes, det er sjovt, at den nu kommer på museum. Min historie handler om, at selv om det hele er noget lort, så bliver det godt igen. Det håber jeg kan hjælpe nogle af dem, der har et knust hjerte lige nu.

Allerede inden åbningen har interessen for udstillingen været så stor, at Rundetårn har valgt at forlænge perioden, så den kører i to måneder.

LÆS OGSÅ: Skal sengetøjet smides i skraldespanden, når man får ny kæreste? Se her, hvad danskerne mener

Der vil desuden komme et open mic-event, der sætter fokus på musik og knuste hjerter. Her kan folk komme ind og spille en sang og fortælle, hvordan den er knyttet til deres kærestesorger.

’Museum of Broken Relationships’ løber fra den 19. november til den 22. januar. Entreen lyder på 25 kroner og gælder til hele Rundetårn.

LÆS OGSÅ: Her er kærlighedens 5 faser: Hvilket en er du i?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress