Af - 10/06-16 18:03

Weekendguide: Teaterlopper, farveløb og krimifestivalWeekendguide: Teaterlopper, farveløb og krimifestival

Så er det weekend - jubiii! Vi guider dig til fem fede ting, du kan bruge den på.

Bildstrecke im Grossformat »
Få fingrene i et ægte stykke teaterhistorie, når Det Kongelige Teater afholder loppemarked i weekenden. Det sker i den store B&W-hal på Refshaleøen. Gå på jagt blandt teaterets guldskatte, der blandt andet tæller kostumer, hatte, lamper og møbler. Entré koster 20 kroner. Loppemarkedet finder sted fredag fra 12-19 og lørdag fra 10-15. Find din indre frankofil frem med et baguette under armen og et glas rødvin i hånden. Der er franske dage i Torvehallerne. Fredag og lørdag gæster Fransk Aperitif og Marked udendørstorvet, hvor 15 stadeholdere står klar til at sælge de bedste af deres produkter og drikkevarer fra hjemlandet. Bon appétit! Weekenden sætter krimien under lup, når festivalen Copenhagen Crime for første gang løber af stablen i Østerbrohuset. Der vil være over 100 events fordelt på fem scener. Mød for eksempel en fængselsbetjent og hans narkohund (billedet) eller løs live-gåder med eventarrangørerne Mystery Makers. Der vil være debatter, interviews og foredrag med forfattere, retsmedicinere, politifolk og mange andre. Billetter koster fra 100-180 kroner. Søndag står i farvernes tegn, når The Color Run igen i år finder sted i Valbyparken. Løbet er på fem kilometer, og her handler det ikke om at løbe hurtigst, men om at have det sjovt. Du møder op i hvidt tøj, og når du når målestregen skulle du gerne være dækket i farver fra top til tå. I år er der en ny farvezone med tropisk tema, kæmpe-ananas og palmer. Løbet starter klokken 13, men arrangørerne opfordrer folk til at komme i god tid. I løbet af sommeren vil Rita Blås Lopper traditionen tro holde stort loppemarked på Sønder Boulevard. Søndag er første gang. Ud over det sædvanlige udvalg af vintage, vinyler, småmøbler og dimser, vil du også kunne købe planter med hjem til stuen eller altankassen, da loppemarkedet har indgået et samarbejde med Københavners Plantemarked. Shop amok fra 12-17.

Weekenden er lige om hjørnet, men hvad skal du bruge den på? Klik dig gennem galleriet foroven og se, hvad der sker af fede ting i København.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress