Af Benjamin Krogh - 24/11-15 07:10; Opdateret: 24/11-15 07:33

Skolebrand udvikler farlig røgSkolebrand udvikler farlig røg

Selsmoseskolen i Taastrup er i brand, og politiet advarer om, at røgen kan være farlig. Søg indenfor lyder det

En skole i Taastrup står tirsdag morgen i brand, og nu beder Københavns Vestegns Politi i en beredskabsmeddelelse alle personer i området om at søge indenfor og lukke døre og vinduer samt standse ventilation.

Branden har en del røgudvikling, skriver politiet.

LÆS OGSÅ: 84-årig mand omkommer i brand i rækkehus på Mors

Advarslen vedrører borgere indenfor området Taastrupgårdsvej, Selsmosevej, Teglvænget, Dybendals Vænget, Husby Alle og Hveen Boulevard.

Branden er muligvis blevet udløst af smeltet sne. Branden på Selsmoseskolen, der ligger på Taastrupsgårdsvej, blev anmeldt kort efter midnat, og tidligt tirsdag morgen er brandfolk stadig på stedet.

Er du interesseret i nyheder fra Hovedstadsområdet, så like MX KØBENHAVN her.

Flammerne har beskadiget skolens tag så meget, at undervisningen foreløbigt er aflyst tirsdag. Det oplyste Brian Munck, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, tidligere.

- Der vil stå folk fra Taastrup Kommune klar, når eleverne møder ind her til morgen, og så vil de forsøge at omfordele eleverne til andre skoler, sagde han til Ritzau.

Flammerne spredte sig ikke til klasselokalerne, men der er røglugt i flere lokaler, oplyste vagtchefen.

LÆS OGSÅ: Smeltet sne menes at være skyld i stor skolebrand

- Så skolen er i hvert fald lukket tirsdag, fastslog han.

Årsagen til branden kendes endnu ikke.

- På det foreliggende grundlag er der ikke noget, der indikerer, at den er påsat. Vi har en teori om, at optøet sne på taget er sivet ind under tagkonstruktionen og derefter har forårsaget en kortslutning i en elektrisk installation, sagde vagtchefen.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Midaldrende mand er fundet død i lejlighed efter brand

LÆS OGSÅ: Kvinde omkommer i lejlighedsbrand på femte sal

LÆS OGSÅ: Geniale Lego-sutsko skal redde forældre mod de smertefulde klodser

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress