Af - 30/09-15 13:34; Opdateret: 30/09-15 20:52

Tusindvis af facebook-brugere deler lige nu Helenes efterlysningTusindvis af facebook-brugere deler lige nu Helenes efterlysning

Renseri udleverede Helenes bryllupskjole til den forkerte kunde. Nu er hendes efterlysning på Facebook gået viral.

storybild

- Den har en enorm affektionsværdi for mig, siger Helene Kristensen, hvis mor syede kjolen til hende. (Billede: Privatfoto/Facebook)

En ung dansk kvindes efterlysning af sin forsvundne brudekjole spreder sig som en steppebrand på Facebook, hvor mere end 12.000 brugere i skrivende stund har delt opslaget.

27-årige Helene Kristensen fra Valby havde indleveret sin bryllupskjole hos sit lokale renseri. Men så skete det, der bare ikke måtte ske.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

- HJÆLP! Jeg har indleverede min brudekjole til rens hos Rekord Rens i Valby (Valby Langgade 178) og nu er det der bare ikke måtte ske sket. Rekord Rens har udleveret min brudekjole til en anden kvinde og nu er kjolen væk.

- De har ikke kontaktoplysninger på deres kunder så de ved ikke hvem hun er. Kjolen er håndlavet af min mor så den helt uerstattelig for mig. Desuden skulle jeg have haft kjolen på til vores danske bryllup til sommer (Min mand er amerikaner så vi blev gift i USA i juli).

- Kvinden der har min kjole må derfor findes. Så please please del mit opslag! Kjolen kan ses på billedet herunder og kan kendes på hullet i ryggen. Jeg gætter på at kvinden bor i Valby og lige er blevet gift eller skal giftes så hvis du kender nogle der bor i Valby så del DEL DEL!, skriver Helene Kristensen i opslaget, som hun postede i går aftes.

Helenes opslag, der nu er gået megaviral på facebook.

Fuldstændig ubegribeligt
Metroxpress har i dag været i kontakt med Helene Kristensen. Hun fortæller, at renseriet endnu ikke har fundet frem til den kvinde, som fik udleveret hendes brudekjole.

- De fortalte mig, at de kunne huske, hvordan kvinden så ud, men at jeg ikke kan gøre meget andet end at vente på, kvinden dukker op, fortæller Helene Kristensen.

Hun tilføjer, at hun ikke er meget for at hænge renseriet ud i medierne. Men samtidig føler hun ikke, at de har taget hende seriøst.

- Det er længe siden, jeg indleverede den. Da jeg efterfølgende kontaktede dem, kunne de ikke finde den, men fortalte, at den var sendt til specialrens. Aftalen var så, at de skulle vende tilbage i fredags. Men jeg hørte ikke fra dem før i går, hvor de gav mig beskeden om, at den er væk. Det er mig fuldstændig ubegribeligt, hvordan de kan miste den, siger Helene Kristensen.

Midt i sin fortvivlelse trøster hun sig dog ved, at tusindvis af fremmede har delt hendes Facebook-opslag, og at der måske dermed er en chance for, at hendes nødråb når ud til kvinden.

- At det er gået så meget amok på Facebook, havde jeg ikke forventet. Det er meget overvældende, siger Helene Kristensen, der er blevet kontaktet af flere, der gerne vil hjælpe hende.

- Blandt andet af en kvinde, som tilbød mig at låne hendes bryllupskjole, fortæller hun.

Renseri: Brandærgerligt
Hos Rekord Rens beklager man situationen.

- Det er brandærgerligt og der er tale om en menneskelig fejl fra en af vores ansattes side. Vi vil nu få det indført sådan, at vi skriver kontaktoplysninger ned på alle vores kunder, lyder det fra indehaver, Abderrahman El Mekki.

Har I før mistet kundernes tøj?

- Det sker sjældent. Men vi har jo eksisteret siden 1963 og er et stort renseri, så selvfølgelig er der sket fejl fra tid til anden.

Hvad vil I gøre, hvis kjolen ikke dukker op?

- Så må vi snakke om muligheden for en erstatning, siger Rekord Rens-indehaveren.


LÆS OGSÅ: Populært bryllup: Brudepar giver gæsterne en hashbar i stedet for en almindelig bar

LÆS OGSÅ: TV: Brud kaster buketten - og så starter babyens nedtur

LÆS OGSÅ: Brudepar aflyste fest - gav 4.000 flygtninge mad i stedet

LÆS OGSÅ: Viralt bryllupsbillede hitter: Sådan 'skød' fotografen det

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress