Af - 25/08-15 09:55

Borgmester frygter gigant-regning for elbilerBorgmester frygter gigant-regning for elbiler

Transportministrens planlagte ændring i en bekendtgørelse vil betyde en merudgift på 20 millioner kroner i parkering for Arrivas nye elbil-projekt, kritiserer miljøborgmester.

storybild

Elbils-projektet DriveNow går i luften som planlagt trods usikkerheden omkring den mulige ekstraregning for parkering, lover Arriva. (Billede: David Ulrich/Presse)

Arrivas 400 dele-elbiler under brandet DriveNow holder klar til at køre afsted i København den 3. september.

Men nu smider transportminister Hans Christian Schmidt en mulig økonomisk bombe under projektet.

Ministeren lægger nemlig op til at ændre i en bekendtgørelse og på den måde fjerne kommunernes mulighed for at give en særlig rabat på parkering til elbybiler, som der ellers var lagt op til i første omgang.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Og det gør ifølge Morten Kabell, teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, væsentligt dyrere for Arriva at parkere de 400 nye elbybiler i København.

- Hvis bekendtgørelsen var som oprindeligt, havde vi en parkeringslicens på omkring 3.000 kroner om året per bil, men nu bliver det i stedet mere end 50.000 kroner om året, siger han.

LÆS OGSÅ: Københavnerne får 400 nye dele-elbiler

Den samlede merudgift løber derfor op i omegnen af 20.000.000 kroner, hvis bekendtgørelsen bliver vedtaget i sin nuværende form.

Det var ellers netop muligheden for at give rabat til elbybiler, der fik politikerne i København til at vedtage en forsøgsordning med rabat på parkering til op imod 500 elbybiler - heriblandt Arrivas nye elbiler.

LÆS OGSÅ: Venstre dropper afgiftsfritagelsen for elbiler

Staten har gennem Energistyrelsen og i samarbejde med Region Hovedstaden selv investeret knap 10 millioner kroner i det nye projekt med elbybiler.

- Det er helt ulogisk, at staten med den ene hånd investerer i projektet, der skal fremme elbiler, mens staten med den anden hånd fjerner muligheden for, at vi som kommune kan tilbyde rabat på parkering med elbiler, lyder det fra Morten Kabell.

LÆS OGSÅ: Elbiler koster statskassen 165.000 kr. per styk

Han frygter, at regningen ender hos brugerne og opfordrer derfor på det kraftigste transportministeren til at ændre bekendtgørelsen tilbage til det oprindelige udgangspunkt.

Hos Arriva afventer man stadig den endelige politiske beslutning før man kan vurdere, hvad det kommer til at betyde for DriveNow-projektet. Men en ting er sikker:

- Vi går stadig i luften som planlagt. Kunderne vil heller ikke opleve nogen forskel. Det bliver ikke dyrere for dem, lyder det fra Pia Hammershøy Splittorff, kommunikationschef hos Arriva.

LÆS OGSÅ: Venstre: Regeringen løber fra ansvaret

Transportminister Hans Christian Schmidt har ikke ønsket at kommentere sagen, fordi bekendtgørelsen stadig er i behandling.

Han oplyser dog, at formålet med ændringen er at sikre, at der er lige vilkår for forskellige delebilsordninger, så der ikke sker en urimelig konkurrenceforvridning på markedet.

Københavns Kommune vil altså stadig kunne give parkeringsrabat til delebilsordninger - rabatten skal bare gives til alle, lyder det.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress