Af - 10/01-16 21:16; Opdateret: 10/01-16 21:30

Unge flashmobbere smed bukserne i Københavns MetroUnge flashmobbere smed bukserne i Københavns Metro

Passagerer i metroen så måbende til, da en gruppe unge søndag kørte rundt med bare ben.

- Hvad sker der? Folk har jo ingen bukser på, lyder det fra ung teenagepige, der netop er steget på metroen sammen med sin veninde.

Ligesom mange andre passagerere så de måbende til, da op mod 30-40 unge kvinder og mænd søndag eftermiddag smed bukserne og kørte rundt i metroen med bare stænger.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Anledningen var det globale flashmob-event 'The No Pants Subway Ride', der startede i New York tilbage i 2002 og siden da har spredt sig til et hav af storbyer verden over.

- Det er femte år i træk, vi holder det her i København. Vi gør det for at skabe noget glæde i hverdagen. Vi kan jo godt blive lidt vinternedtrykte her i Danmark, og så er det jo dejligt, at man kan forlade metroen med et smil på læben, fortæller Mona Jensen, der er en af hovedarrangørerne bag den danske happening, som Metroselskabet forinden havde givet grønt lys til.

- Det har også den positive effekt, at folk vender blikket væk fra deres telefoner og begynder at snakke mere med hinanden, tilføjer Mona Jensen.

LÆS OGSÅ: Derfor skal mænd smide underbukserne om natten

Smil og glade bemærkninger var da også rigeligt af i løbet af den halvanden time, hvor de bukseløse flashmob-deltagere kørte frem og tilbage mellem metrostationerne på Frederiksberg og Amagerbro, alt imens de lod som om, at bare ben på en våd og kold januardag er den mest naturlige ting i verden.

- Det var vildt sjovt og overraskende, at der pludselig stod en mand uden bukser på og lod som ingenting, lyder det fra det fra venneparret Troels Trab og Niclas Bundsgaard.

- Havde vi vidst, hvad det gik ud på, ville vi nok også have smidt bukserne, griner de.

Foto: Martin Hansen

Foto: Martin Dan Olsen

Foto: Martin Dan Olsen

Foto: Anders Malling Beck

Foto: Martin Dan Olsen

Foto; Martin Dan Olsen

Ninna, 31 år, sygeplejevikar.

"Det bringer glæde, spontanitet og stikker ud. Og jeg kan godt lide at stikke ud. De fleste grinte, smilte og kiggede. En gut kom hen og spurgte, hvad det var, der var gang i, for han havde forinden set to fyre i boksershorts. Så svarede jeg, at det vidste jeg ikke noget om. Men at de ligesom mig nok også bare havde glemt deres bukser."

Nikolay, studerende, 25 år.

"Jeg kan godt lide at skubbe grænserne og udfordre mig selv. Det sjoveste var, da jeg sad over for et ungt kærestepar. Pigen sprugte mig, hvorfor jeg ingen bukser havde på. Så fortalte jeg hende en historie om, at jeg arbejder på en bar, og i nat var taget med en pige hjem, men at pigens kæreste var dukket op her til morgen, og jeg derfor måtte flygte uden mine bukser, hvori min pung lå. Det endte med at, at parret ligefrem tilbød mig penge, hvilket var ret sødt."

Phillip, 19 år, studerende.

"Det er skørt, men hvorfor ikke bare gøre det, tænkte jeg. På et tidspunkt stod jeg alene og ventede på toget ved siden af en fyr, der kiggede nysggerigt på mig. Da toget så ankom, og vi begge steg på, stod der en hel flok af de andre uden bukser på. Du skulle have set fyrens ansigtsudtryk. Han var dybt chokeret. Det var super skægt."


LÆS OGSÅ: Dagens taleboble: Hvad tænkte hun, da kæresten dansede løs i lufthavnen?

LÆS OGSÅ: VIDEO: 300 børn bryder pludseligt ud i dans

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress