Af - 27/05-16 12:03; Opdateret: 27/05-16 12:13

Ny prognose ændrer alt: Sådan bliver festvejretNy prognose ændrer alt: Sådan bliver festvejret

KØBENHAVN. De mørke skyer over Københavns enorme Distortion-festival ser ud til at forsvinde.

storybild

Den nye prognose for Distortion-vejret er lige til at juble over (Billede: Scanpix/Arkivfoto)

Det er vigtigt med masser af våde varer, når festivalen Distortion onsdag og torsdag indtager Nørrebro og Vestebros gader, hvor mere end 100.000 mennesker ventes at feste igennem.

Men de fleste foretrækker nok, at væskerne bliver i øldåser og flasker. Desværre har det længe set ud til, at også vejrguderne har tænkt sig at dreje på hanerne og lave Distortion om til et kæmpestort vandland.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

I går pegede flere prognoser eksempelvis på, at der alene på Nørrebro ville falde op til 17 millimeter regn på onsdag.

LÆS OGSÅ: Optur: Distortions kæmpe gadefest fortsætter i 2017

Men det har ændret sig i nat, viser prognoser fra vejrtjenester som Yr og DMI.

I stedet er det den gule sol, der dominerer næste uges vejrforudsigelser. Mette Wagner, vagtchef hos DMI, forklarer:

Distortion ser ud til at få tørt vejr. Onsdag får vi en del sol, og temperaturen bliver på den lune side. Op til 22 grader. Det er sommerligt og bliver rigtig smukt.

Torsdag, hvor gadefesten rykker til Vestebro, ser det endnu bedre ud:

LÆS OGSÅ: Distortion offentliggør stor spilleplan

- Her kan vi komme op omkring de 24 grader. Det bliver tørt og solrigt, og på prognoserne ser torsdag endnu mere stabil ud end onsdag.

Hos Distortion er der begejstring at spore ovenpå vejrskiftet:

- Vi har kæmpe sommerfugle i maven over, at Distortion starter allerede om fem dage, og vi glæder os til at se alle forberedelserne blive til virkelighed under gadefesterne og i det smukke, hypermoderne festlandskab, som vores dygtige crew skaber ude til Distortion Ø.

- Hvis der tilmed er høj sol over København, kan vi simpelthen ikke ønske os mere, siger kommunikationschef Mai Young Øvlisen

LÆS OGSÅ: Distortion Ø: Her er årets 9 scener, nye artister og sceneværter

Regntøjet skal dog ikke lægges alt for langt væk. Mette Wagner understreger, at sommervejret er ustabilt, og hvis temperaturen bliver høj nok, kan der komme byger.

- Byger kan være svære at forudsige. Lige nu ser de ud til at holde sig til Vestsjælland, men hvis temperaturen kommer højt nok op, kan der måske komme byger. Sådan er sommervejret, det er en instabil luftmasse.

LÆS OGSÅ: Yes! Nu kommer Distortion tilbage til Indre By

Metroxpress dækker Distortion 2016 intensivt - både til gadefesterne og på Distortion Ø. Har du et tip i forbindelse med festivalen? Send det til rave@mx.dk

Distortion 2016 trailer:

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress