Af Lars Sejr - 09/10-15 17:11

DF forsvarer Københavns nej til flere flygtningeDF forsvarer Københavns nej til flere flygtninge

Martin Henriksen mener, at kritikken fra en række borgmestre mod Københavns Kommune er forfejlet.

storybild

Dansk Folkepartis Martin Henriksen. (Billede: Polfoto/arkiv)

Dansk Folkeparti forsvarer Københavns Kommune, der ikke skal have flere flygtninge i 2016.

DF's forsvar kommer, efter at borgmestre fra en række provinskommuner fredag har kritiseret hovedstaden, hvor et flertal i Borgerrepræsentationen torsdag stemte imod et forslag om at tage imod yderligere 200 flygtninge.

Ifølge tal fra Udlændingestyrelsen skal København ikke modtage én eneste af de 12.000 flygtninge, som man forventer vil komme til Danmark næste år.

DF's udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, forsvarer dog København.

- Jeg synes, at det er godt og fornuftigt, at København siger nej til at modtage flere flygtninge. De har jo i forvejen massive problemer med folk, der ikke er integreret, siger han til Ritzau.

- Jeg kan sagtens forstå, at de siger nej, og det er virkelig ikke noget problem. Det havde været direkte uansvarligt at sige ja.

Kvoterne fra Udlændingestyrelsen er blevet fastsat, og her står et stort rundt nul omkring Københavns Kommune, mens eksempelvis Bornholm skal tage 134 næste år.

LÆS OGSÅ: Københavnske politikere siger nej til 200 flygtninge

Forstår frustration
Blandt andet har Knud Kristensen (K), borgmester i Vesthimmerlands Kommune, over for TV2 News kaldt det "urimeligt", at hovedstaden ikke er forpligtet til at tage flygtninge i 2016.

Martin Henriksen forstår godt frustrationen. Men han mener, at borgmestrene retter kritikken det forkerte sted hen.

- I stedet for at kommunerne kritiserer hinanden internt, vil jeg bede dem om at rette henvendelse til regeringen, for jeg kan i hvert fald ikke forstå, hvorfor de kritiserer København, siger DF-ordføreren.

Ifølge Udlændingestyrelsens kvoter skal Aalborg Kommune tage allerflest næste år, nemlig 642.

Kommunekvoterne angiver, hvor mange flygtninge kommunerne kan forvente at modtage.

Kvoterne bruges af Udlændingestyrelsen i forbindelse med visiteringen af eksempelvis boligplacering, hvor de vil gennemgå et integrationsforløb.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress