Af - 14/04-15 13:29

Distortion tager form: 10 nye navne på plakatenDistortion tager form: 10 nye navne på plakaten

Nyskabelsen Distortion Ø er klar med 10 nye artister til årets festival.

storybild

Distortions gadefester - som her på Nørrebro - bliver i år efterfulgt af Distortion Ø, der foregår på Refshaleøen. (Billede: Polfoto/Daniel Hjorth)

Folkefesten Distortion, som fra den 3. til den 6. juni omdanner København til Europas epicenter for elektronisk musik, har i dag tilføjet 10 nye navne til årets festivalplakat.

Afstemning
Skal du deltage i årets Distortion?

I spidsen er den tyske producer Fritz Kalkbrenner, der især gjorde sig bemærket, da han i 2008 sammen med broderen Paul Kalkbrenner producerede soundtracket til filmen 'Berling Calling'. Fritz Kalkbrenners største hit på den elektroniske scene er nummeret 'Sky and Sand' fra 2008.

LÆS OGSÅ: Distortion klar med fire nye navne

Blandt dagens 10 tilføjelser gemmer der sig også en amerikansk superduo med en dansk forbindelse. Soul Clap, der har hjemme i Boston, har siden 2001 haft stor succes med både egenproduktioner og remixes – særligt i 2011 og 2012, hvor duoen tog fat på danske Laid Backs klassikere 'Bakerman' og 'Cocaine Cool'

De resterende tilføjelser er Anthony Naples, Barnt, Jan Schulte, Jimmy Edgar, danske Kant, Lena Willikens, Tolouse Low Trax og Tom Trago.

De lægger sig dermed i rækken på allerede præsenterede kunstnere, som inkluderer førnævnte Laid Back, den tyske troldmand Dj Koze, syreren Omar Souleyman, Ukendt Kunster, Siriusmodeselektor og ålborgenseren Noir, som nyder stor succes som dj i udlandet.

LÆS OGSÅ: Er du klar til det nye Distortion? Gadefesten deler sig i to

De nævte artister spiller alle på den nydannede festival Distortion Ø, som finder sted den 5. og 6. juni Refshaleøen. Inden da har gadefesten været i gang de to foregående dage på henholdsvis Nørrebro og Vesterbro.

Om nyskabelsen af Distortion Ø, hvor i alt ni scener vil underholde de mange gæster, fortæller festivalens grundlægger Thomas Flerquin følgende:

LÆS OGSÅ: Distortion skyder året i gang med stor rave-fest

- Det har taget os 15 år at finde et holdbart format, men vi er nu der, hvor jeg ikke turde drømme om, at vi ville ende: en folkefestuge i København, der kulminere med en elektronisk musik-tour-de-force til Distortion Ø. Det føles helt rigtig nu at opgradere Final Party til Skandinaviens førende elektroniske musikfest.

Fritz & Paul Kalkbrenner - Sky and Sand

Laid Back - Bakerman (Soul Clap Remix)


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress