Af - 25/08-15 16:39

Radikale vil skrotte parkeringspladser og plante flere træerRadikale vil skrotte parkeringspladser og plante flere træer

Der skal mere grønt i byen – mere præcist 100.000 træer over de næste 10 år. De Radikale er klar til at veksle nogle parkeringspladser for at gøre plads til træerne.

storybild

Træer ved Assistens Kirkegård. Over de næste 10 år har Københavns Kommune en målsætning om at plante 100.000 nye træer. (Billede: Polfoto/arkiv)

I aftes vedtog et flertal i teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune en målsætning om, at hovedstaden skal have 100.000 nye træer de kommende 10 år.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

For at få plads til de nye træer, er gruppeformand for De Radikale, Tommy Petersen, villig til at lade nogle parkeringspladser ryge i svinget:

Jeg vil hellere have et træ end en parkeringsplads.

LÆS OGSÅ: Københavnere vil af med byens skumle områder

Hos De Konservative er det et klart 'nej tak' til at skrotte parkeringspladser for grønne områder. Gruppeformand Jakob Næsager stemte for forslaget om flere træer, men mener, at de skal plantes i yderområder som Nordhavn og Amager Fælled eller i de grønne områder, der allerede er i byen.

- Træerne kan ikke tåle vejsalt, så vi kan ikke bare plante dem efter for godt befindende.

LÆS OGSÅ: Nu skal du have mere albueplads på cykelstien

Tommy Petersen mener, at fremtiden er at lave underjordiske p-anlæg.

- Det er bagudskuende af De Konservative at ville have alle biler holdende på vejen.

Blandt de mange træer skal 400 af dem være partnerskabstræer – det vil sige træer som byens borgere står for at vande og luge. Det mener Tommy Petersen, der vil insistere på, at der afsættes tre millioner til disse træer i de kommende budgetforhandlinger.

- Med partnerskabstræer får vi flere træer for pengene. Jeg tror, der er mange grønne fingre derude, der gerne vil passe et træ, og det giver en større påskønnelse af det grønne, når man som borger er med til at holde det ved lige, siger Tommy Petersen, der forklarer, at et partnerskabstræ vil koste omkring 5.000 kroner, hvor et træ, hvor kommunen står for det hele kan løbe op i 100.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Arkitekt: København er blevet de unges by - se stederne her

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress