Af Nicolai Skovgård - 26/11-15 10:58; Opdateret: 26/11-15 11:12

Nu får københavnerne post igen - men ét sted strejker stadigNu får københavnerne post igen - men ét sted strejker stadig

Der bliver igen delt post ud i København, mens Ballerup Distributionscenter fortsætter med at nedlægge arbejdet.

storybild

Nu cykler postbudene igen i København, mens de stadig holder stille i Ballerup. (Billede: Polfoto/Dige Jens/Arkiv)

Der bliver igen delt post ud i hele København. Postbudene i København City har torsdag genoptaget arbejdet, oplyser Post Danmark i en pressemeddelelse.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Dermed er alle postbude i Københavns tre postcentre, som ligger på Amager, Frederiksberg og i indre by, atter i gang efter en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, der startede tirsdag.

- Alle postbude i København har nu genoptaget arbejdet, og det betyder, at der er fuldt fokus på at få omdelt den post, der har hobet sig op. Der vil nok gå et par dage, før omdelingen er normal, siger Hans Erik Lindkvist, chef for HR i Post Danmark.

LÆS OGSÅ: Tilbudsavisen synger på sidste vers

Beboere i Ballerup, Skovlunde, Måløv, Smørum og Værløse må dog fortsat se langt efter breve, aviser og småpakker, da postbudene i Ballerup Distributionscenter fortsætter med at nedlægge arbejdet.

- Vi opfordrer fortsat postbudene, der er tilknyttet Distributionscenteret i Ballerup, til at stoppe arbejdsnedlæggelsen, der er i strid med alle aftaler, siger Hans Erik Lindkvist i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Prishop: Nu bliver det dobbelt så dyrt at sende et brev

Konflikten udspringer af en fyringsrunde, hvor samlet 35 postmedarbejdere er afskediget.
Ifølge tillidsrepræsentant Thomas Møller kræver medarbejderne mulighed for at afspadsere knap 20.000 optjente overarbejdstimer, som de har til gode.

Større pakker, der kommer med pakkebud, er ikke omfattet af strejken.

LÆS OGSÅ: Post Danmark udsat for hackerangreb

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress