Af - 10/03-16 08:24; Opdateret: 10/03-16 11:10

København bruger millioner på 'unødvendig' undervisningKøbenhavn bruger millioner på 'unødvendig' undervisning

Københavns Kommune bruger årligt mere end syv millioner kroner på ikke-lovpligtig undervisning til unge i sprog som arabisk, urdu og tyrkisk, men ekspert sår tvivl om effekten.

storybild

Arabisk, tyrkisk og urdu er de mest tilbudte sprog, og regningen for ordningen løber i de seneste tre år op i knap 23 millioner kroner. (Billede: Polfoto/Arkivfoto)

Som en af landets få kommuner tilbyder København, at skolebørn af forældre fra ikke-europæiske lande kan få gratis modersmålsundervisning.

Arabisk, tyrkisk og urdu er de mest tilbudte sprog, og regningen for ordningen løber i de seneste tre år op i knap 23 millioner kroner.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Modersmålsundervisning har historisk set været et sprængfarligt emne, hvor forskning har haft svært ved at give et entydigt svar på, om det gavner eleverne.

Samtidig er der intet i lovgivningen, der tvinger kommunen til at bruge penge på undervisningen.

LÆS OGSÅ: Specialklassebørn trives godt i almindelige skoleklasser

- Der ikke meget, der tyder på, det virker. Det er svært at skaffe kvalificerede undervisere, og tilbuddet er frivilligt, så man når mest de ressourcestærke. Min vurdering er, at ordningen ikke er pengene værd, siger folkeskoleekspert Niels Egelund, professor ved Aarhus Universitet.

Børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V) har samme holdning og vil af med tilbuddet:

LÆS OGSÅ: Tobias blev student uden at møde op til en eneste time

- Det er vigtigt, at eleverne lærer så meget dansk som muligt. Det giver de bedste forudsætninger. Modersmålsundervisning er i mine øjne ikke kernevelfærd, og erfaringen er meget blandet.

Et flertal i Borgerrepræsentationen ønsker dog at holde fast i ordningen. Radikales Henrik Nord, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, forklarer:

LÆS OGSÅ: Hver fjerde elev i 8. klasse er ikke parat til uddannelse

- Når de unge mestrer et sprog, bliver det lettere at tillære andre sprog og fag – eksempelvis matematik. Vi så gerne, at det blev obligatorisk, så alle tosprogede blev en del af det.

Lærerstanden i København peger på, at undervisningen kommer samfundet til gode.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil have fædre til at tage mere forældreorlov

- For det første sikrer undervisningen, at de unge føler, deres kultur bliver accepteret, men samtidig er det også en ressource med en stor sproglig kompetence, som senere i livet kan komme samfundet til gode, siger Jan Trojaborg, formand for Københavns Lærerforening.

Mange af de her elever har behov for alt mulig andet undervisning end i deres modersmål. Det er i mine øjne den forkerte måde at bruge energien på. Jeg mener soleklart, at ordningen skal afskaffes.

Henrik Svendsen, Overlærer og medlem af Borgerrepræsentation for Dansk Folkeparti.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress