Af - 13/11-15 13:24; Opdateret: 13/11-15 13:55

Regeringen dropper årlig støtte til KU på 70 millioner: - Det er uforsvarligtRegeringen dropper årlig støtte til KU på 70 millioner: - Det er uforsvarligt

Regeringen har besluttet at droppe en gammel aftale om at udbetale 70 millioner kroner årligt til Københavns Universitet. Utilfreds rektor har aldrig oplevet noget lignende.

storybild

Med blandt andet byggeriet af Københavns Universitets nye lokaler på Amager er huslejen røget i vejret, og her havde KU en aftale med regeringen om at få 70 millioner kroner årligt. Den ser nu ud til at være droppet til stor frustration for rektor Ralf Hemmingsen. (Billede: Polfoto/Ehrbahn Jacob)

- Jeg har været offentlig chef siden 1986, og jeg har aldrig i de 30 år været ude for et forvaltningsovergreb af den art. Aldrig.

Ordene kommer fra Ralf Hemmingsen, der er rektor på Københavns Universitet (KU). Han er utilfreds med, at regeringen har droppet en aftale om at udbetale 70 millioner kroner årligt til KU, som de skulle bruge til husleje af nye bygninger.

Det skriver Uniavisen.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Aftalen stammer fra tilbage i 2001, hvor man besluttede at bygge nye universitetsbyggerier, blandt andet på Amager, og her blev der så sat penge til side til betaling af husleje, og dem ville KU få, når bygningerne var færdige.

- Da staten så har opført bygningerne, siger man ’nej, I får ikke de penge, vi havde aftalt’. 70 millioner kroner svarer til 100 forskerstillinger, som man nu tager med tilbagevirkende kraft. Jeg siger ikke, at det er ulovligt, det må forvaltningsjurister vurdere, men det er forvaltningsmæssigt uforsvarligt, siger Ralf Hemmingsen.

LÆS OGSÅ: Regionsbosser forgyldes og går på pension

LÆS OGSÅ: Universiteterne i Aarhus og København snupper de bedste studerende

Jørgen Grønnegaard Christensen, der er professor emeritus ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, kalder sagen interessant, og han mener, at det er problematisk, at regeringen handler i modstrid med en gammel aftale med KU.

- Det principielle problem er, at man ikke kan regne med troværdigheden af de løfter, der er bygget ind i de formelle arrangementer, siger han til Uniavisen, hvor han også kalder manglen på tillid mellem offentlige aktører for et udbredt problem i Danmark.

- Det er nemt at forklare, hvorfor det sker. Politikerne har brug for at få deres budgetter til at stemme på kort sigt, men de tager ikke hensyn til den undergravende effekt, som deres adfærd har på tilliden i hele systemet. Det er frygteligt undergravende, siger Jørgen Grønnegaard Christensen.

Uniavisen skrev søndag en mail til Uddannelsesministeriet og bad om en kommentar samt en bekræftelse af, at KU ville have modtaget pengene, hvis byggerierne på Amager havde været færdige til tiden. Torsdag havde ministeriet ikke svaret.

LÆS OGSÅ: Milena Penkowa kræver frifindelse i rottesag

LÆS OGSÅ: Danske forskere opdager muligt supervåben mod kræft

LÆS OGSÅ: Søren Pind udvider Tibet-kommissionen

LÆS OGSÅ: Weekendguide: Gå parade for Bieber og mød verdenskendt andetegner

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress