Af - 22/02-16 13:54; Opdateret: 22/02-16 21:48

Genbrugsbutik for mad åbnet: Køb din mad 'brugt' til halv prisGenbrugsbutik for mad åbnet: Køb din mad 'brugt' til halv pris

Danmarks første 'genbrugsbutik for fødevarer' åbnede mandag. Nu kan du købe fejlpakkede ris, stødte appelsiner og lidt for gamle citronmåner, mens du støtter verdens fattigste.

Vi har kigget indenfor i Danmarks helt nye genbrugs-madbutik. Her kan du se nogle af de varer, butikken havde til salg, da de slog dørene op. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

- Det er sgu' ikke hver dag de kongelige kommer til Amager! Lyder det kækt fra en skægget mund i menneskemængden. En horde af nysgerrige folk er mødt op på Amagerbrogade for at få et glimt af Prinsesse Marie og den nye butik 'Wefood', hun skal åbne. Det er Danmarks første sociale madvarebutik.


På facaden ligner butikken, med sine sorte skilte og simple hvide bogstaver en hvilken som helst anden nystartet butik i den stilbevidste ende af skalaen.

Interesserer du dig for indkøb og forbrug, og vil du opdateres om emnerne? Så like MX Penge på Facebook.

På hylderne står varerne snorlige, og frugt og grønt er linet overdådigt op. Men det er ikke helt sædvanlige varer. Det er 'socialt ansvarlige' varer.

Det er varer, der allerede har 'levet et liv' i en anden butik, men nu har overskredet sidste salgsdato. Og det er varer, der er købt i alt for store mængder, og hvis skæbne så ud til at blive en tur i skraldecontainer.

Og så er der varer, som aldrig kom på markedet, fordi de endte deres dage i forkerte forpakninger. Udvalget består af de fleste madvarer på nær fersk kød.

Med andre ord: Produkter, som sagtens kan bruges, men ikke kan sælges.

Varerne i Wefood sælges til 30-50% under den almindelige salgspris, og en pose Merrildkaffe koster 5 kroner i Wefood mens den normalt sælges til 35-40 kroner. En dejlig gul citronmåne kan fås til 5 kroner mod en typisk pris på cirka 16 kroner.

LÆS OGSÅ: Danmarks første madgenbrugs-butik slår i dag dørene op

Og selv om varerne i butikken i nogle tilfælde har overskredet mindst holdbar til datoen, så går varerne ikke på kompromis med fødevaresikkerheden, forsikrer fødevareminister Eva Kjer Hansen. Og hun glæder sig over den nyåbnede butik.

- Alene i Danmark bliver der hvert år smidt omkring 700.000 ton mad ud, som kunne have været anvendt. Det er et enormt ressourcespild, siger hun.

Siden 2015 har det været lovligt for butikker at sælge varer, der har overskredet sidste salgsdato, og det er den lovændring der har gjort Wefoods koncept til en realitet.

Butikken drives af frivillige, og overskuddet fra varesalget går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.

LÆS OGSÅ: Supermarked sætter overskudsmad på hylderne

LÆS OGSÅ: Køb mad til halv pris: Danmarks første sociale supermarked åbner

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress