Af - 24/04-15 11:09; Opdateret: 24/04-15 13:22

Alle skraldemænd strejker i KøbenhavnAlle skraldemænd strejker i København

København har siden tirsdag været ramt af en omfattende skraldestrejke, og affald fylder nu i gader og baggårde. Ingen ved, hvornår problemet er løst. For rotterne er strejken en fest.

storybild

(Billede: David Andersen)

Siden tirsdag har københavnerne slået øjnene op til overfyldte skralderum og poser med affald stående på gaden.

Er din baggård eller gade fyldt med uafhentet skrald, vil vi meget gerne se billeder af det. Send dem til bnw@mx.dk - tak.

Københavns Kommune oplyser over for metroxpress, at samtlige skraldemænd har foretaget en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, efter de er havnet i konflikt med renovations- og vognmandsforretningen City Renovation A/S, som varetager affaldshåndteringen for Københavns Kommune.

- Konflikten kommer af, at vi er ved at genudbyde vores kontrakter, og 1. maj skal City Renovation overtage Nørrebro og Østerbro fra en anden udbyder. Medarbejderne fra den første udbyder skal virksomhedsoverdrages til City Renovation, og i den forbindelse er der opstået uenigheder om, hvor mange mennesker, der skal være på opgave, og derfor har de nedlagt arbejdet. De andre skraldemænd har så i sympati med dem gjort det samme, siger Jens Purup, enhedschef i Center for Affald og Genbrug i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.

Det er Københavns Kommune, der har det overordnede ansvar for, at københavnernes gader og baggårde er skraldefri, men på nuværende tidspunkt kan man på rådhuset ikke gå ind i konflikten, da skraldeopgaven er udliciteret til City Renovation

- Vi beklager meget det her over for vores borgere, og vi er rigtig kede af situationen og gør alt, vi kan for at få løst konflikten, men så længe City Renovation overholder sine forpligtelser i forbindelse med virksomhedsoverdragelse, er der ikke så meget mere, vi kan gøre, siger Jens Purup, som fortæller, at man lægger pres på konfliktens parter for at få løst problemet.

- Direktionen skrev i går til de forskellige vognmænd, at vi fra kommunens side ser på det her med stor alvor, og at vi forventer, at sagen hurtigst muligt bliver normaliseret. Viser det sig, at konflikten fortsætter og bunkerne af skrald vokser, kan vi i sidste instans opsige kontrakten, men så langt kommer vi nok ikke, lyder det fra Jens Purup, som ikke kan sige noget konkret om, hvornår københavnerne kan forvente at få hentet deres skrald.

Borgmester vil holde øje med City Renovation
I en mail til metroxpress skriver Københavns Teknik- og Miljøborgmester, Morten Kabell, at man fremadrettet vil holde et vågent øje med City Renovation i forhold til, om de lever op til ders kontraktuelle forpligtelser:

- Jeg har stor forståelse for 3F’s frustrationer over udliciteringen af affaldsområdet i København, som den igangværende konflikt netop er resultatet af. Stod det til mig, var affaldshåndteringen stadig en kommunal opgave, men beslutningen er nu engang truffet. I den situation kan vi som kommune kun opfordre parterne til at forhandle sig frem til en aftale, så københavnerne igen kan få hentet deres affald. Det jeg kan love 3F er, at vi fremadrettet vil holde meget nøje øje med, om Cityrenovation lever op til kontraktens krav om miljø, arbejdsmiljø og kvalitet.

LÆS OGSÅ: Forårs-kådhed forvandler københavnere til skralde-svin

LÆS OGSÅ: Danske Bank sparer skraldespandene væk

Viser det sig, at den københavnske skraldekonflikt trækkes i langdrag, kan det give ekstra udfordringerne på skadedyrsområdet, fortæller miljøinspektør i Københavns Kommune, Kim Maimann, over for metroxpress.

- Bliver det til en længerevarende strejke over et par uger, så strammer vi nok skruen. For der er ingen tvivl om, at skraldet vil tiltrække de rotter, der befinder sig i området, og hver udvidelse af skraldearelet følges af antallet af rotter, siger han, men understreger samtidig, at de endnu ikke har modtaget opkald fra bekymrede borgere, der klager over flere rotter, som følge af de øgede skraldemængder.

- Samtididg skal man lige huske på, at rotterne i København ikke mangler mad, og derfor er skrald på gaden ikke ensbetydende med, at de nu kommer til at overrende os i baggårdene. Men det er klart, at det giver dem bedre fødekilder og på sigt bedre muligheder for at bygge reder, og derfor kan det gå hen at blive et problem, hvis det trækker ud, siger Kim Maimann. Han understreger dog, at rotter – som udgangspunkt – forsvinder med skraldet, og derfor vil de firbenede gnavere højest sandsynligt også være væk, når skraldekonfliken er overstået.

LÆS OGSÅ: Så forskellig er prisen på at slippe af med dit skrald

LÆS OGSÅ: TV: Se elefant rydde op efter svinende mennesker

LÆS OGSÅ: Et liv uden affald: Lauren har ikke produceret skrald i to år

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress