Af - 10/06-15 16:45; Opdateret: 10/06-15 20:49

Trafikforsøg tester muligheden for en bedre RantzausgadeTrafikforsøg tester muligheden for en bedre Rantzausgade

Rantzausgade skal være Nørrebros hverdagsgade. Lige nu tester kommunen, hvordan et fremtidigt scenarie for gaden kunne se ud.

storybild

Sådan ser der i øjeblikket ud under trafikforsøget på Rantzausgade. (Billede: Facebook)

Mere grønt, bedre forhold for bylivet og større sikkerhed for cyklister og fodgængere. Det er nogle af ønskerne for det nye Rantzausgade.

LÆS OGSÅ: Kendt kvarter på Nørrebro får ny makeover i millionklassen

I den forbindelse kører Områdefornyelsen Nørrebro i denne uge et trafikforsøg. På en lille strækning har de sænket farten til 30 kilometer i timen, opsat vejbump og indsnævret de normale to vejbaner til en. Det giver plads til cykelparkering, udeservering og grønne kasser.

- Rantzausgade skal være en gade, hvor det er rart at komme og handle. Det skal være en tryg gade at bevæge sig i, og derfor skal farten for både biler og cyklister sættes ned. Vi vil gerne have, at den bliver Nørrebros hverdagsgade, siger Mette Prag, der er chef i Områdefornyelsen Nørrebro.

Positiv caféejer
Forsøget slutter på søndag, og herefter bliver et samlet forslag til en løsning for gaden sendt ind til Teknik- og Miljøudvalget. Her er borgmesteren meget positiv over for at udnytte Rantzausgades potentiale:

- Der er rig mulighed for at skabe byrum i stedet for bare at lade gaden fungere som trafikkorridor. Lad os få vekslet nogle af alle de parkeringspladser til noget, der skaber liv og er til glæde for naboerne og ikke mindst øger trafiksikkerhed i gaden, siger teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (EL).

Og ugens trafikforsøg kan mærkes på sikkerheden, oplever indehaveren af caféen Tjili Pop:

- Det er meget positivt, at man gør noget ved trafikken. Jeg har tit oplevet ulykker, hvor døren til en parkeret bil går op og cyklister bliver ramt. Som det er nu bliver gaden både mere hyggelig og sikker, siger Adel Bahi.

LÆS OGSÅ: 55 millioner skal løfte forsømt københavnsk bydel

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress