Af - 29/06-15 06:15; Opdateret: 29/06-15 08:00

Kvinderne hviner, når morgenbollefyren banker på dørenKvinderne hviner, når morgenbollefyren banker på døren

John Zoffmanns alternative morgenmads-koncept med en fyr i bar overkrop er så populært, at der er bookinger helt frem til september.

Bildstrecke im Grossformat »

En ung, pæn fyr banker på døren. Du åbner og giver ham 1200 kroner i hånden. Han smider straks trøjen... Og så går han i gang med at bage boller til dig.

Du har netop betalt for en morgenbollefyr, men det er dog langt fra den seksuelle slags. John Zoffmann har fundet på en service, som hurtigt er blevet en succes - især til polterabends.

LÆS OGSÅ: Bliver du fristet af den røde burger?

Zoffmann fik idéen, da en god ven fortalte, at han scorede billige point ved ofte at bage boller til sin studiegruppe. Så nu har Zoffmann fire morgenbollefyre ansat, der primært er beskæftiget i weekenden.

- Det er kun kvinder, der er kunder. Det er sindssygt vigtigt, at der er en form for seksuel spænding, uden der er sex i det. Det er meget vigtigt, at flirten foregår på et uskyldigt niveau, siger han til metroxpress.

Går op i sunde boller
Derudover går John Zoffmann også op i, at det er sunde, økologiske boller, der bliver bagt, og han slår personligt dejen op, aftenen før morgenbollefyren ringer på døren hos kunden.

Louis på 25 år er nyansat og havde sin første morgenbolletjans i weekenden.

- Det var super. Der sad 12-13 kvinder og hvinede. Pigerne var søde, og der var god stemning. Ingen tog mig på røven. Vi snakkede om alle mulige ting, så det var rigtigt hyggeligt.

Han læser på HF, så han synes, det er et godt studiejob. Men er det så kun udseendet der tæller, eller skal man rent faktisk også kunne bage?

- Det er ikke, fordi jeg har taget en længere uddannelse som bager eller konditor, men damerne syntes mine boller smagte godt, siger han og griner.

LÆS OGSÅ: DONUT-FEBER: Det er ikke kun kvinders valgret du skal fejre i dag

Friske, sportstrænede fyre
Efterspørgslen efter morgenbollefyren har været så overvældende, at Zoffmann nu har bookinger frem til september.

Men hvilke typer bruger morgenbollefyr.dk så nu?

- Det er sådan nogle fyre, som piger vender sig om efter. De skal være friske, selvsikre og charmerende. De er sportstrænede, men det skal ikke være bodybuildere. Det skal ikke være strippertyper. Så bliver det for meget.

Morgenbollefyren er booket i en time, og det er vigtigt, at han ikke bliver i længere tid.

- Kunderne skal sidde og snakke om morgenbollefyren, når han er gået. Fyrene synes, at det er fedt, at de på en måde afviser kvinderne, når de bliver tilbudt at tage med videre.

LÆS OGSÅ: Ad, ad, ad... Det her MÅ være verdens ondeste polterabend

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress