Af - 14/01-16 07:24

Trusler og masseslagsmål: Seriebolden er blevet mere voldelig i KøbenhavnTrusler og masseslagsmål: Seriebolden er blevet mere voldelig i København

Volden er blevet grovere i de københavnske seriekampe

storybild

(Billede: Arensbak Helle)

Det går vildt for sig, når de københavnske seriehold mødes. Mens antallet af udvisninger i turneringskampene hos DBU København har ligget nogenlunde konstant de senere år, steg antallet af karantænedage sidste år med 11 procent set i forhold til 2011. 28 af sagerne sidste år var så grove, at de blev taget op i disciplinærudvalget. 11 af sagerne stammer fra ungdomskampe.

- Vi har blandt andet oplevet en sag, hvor dommeren mere eller mindre er blevet jaget ud af spillere og tilskuere. I en anden sag hoppede en spiller på en modstander, der lå ned, fortæller Kasper Darfelt, formand for DBU Københavns disciplinærudvalg.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MXKØBENHAVN her.

I årsberetningen fra DBU København kan man blandt andet læse om spillere og trænere, der spytter på dommeren, om spillere der tager kvælertag på modstandere og om masseslagsmål og trusler.

- Det er især sproget, der er problemer med. Tonen er helt tydeligt blevet hårdere, siger Kasper Darfelt, der også fortæller, at problemet er svært at komme til livs.

LÆS OGSÅ: Mand får fjernet mave-gevækst på størrelse med fodbold

Det er nemlig ofte svært at finde frem til, hvilke spillere der har været involveret i sagerne.

.- I de rigtig grove sager er der en stigende tendens til, at man ikke vil sige, hvem der har været involveret. Så her ligger der en udfordring. I de tilfælde suspenderer vi holdet, indtil vi får nogle oplysninger. siger Kasper Darfelt.

LÆS OGSÅ: DBU-direktør ærgrer sig stadig over EM på sofaen

Indtil nu har DBU København haft gode erfaringer med at sætte frivillige ambassadører ind på sidelinjen i kampe med hold, der før har skabt problemer.

- Det vil vi fortsætte med, og så vil vi opfordre klubberne til at kigge på deres udvisninger og deres sprog på banen. DBU København vil meget gerne indgå i en dialog med klubberne om de fælles udfordringer, siger Kasper Darfelt.

LÆS OGSÅ: Blatter og Platini risikerer livstidsstraf

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress