Af - 06/03-16 17:16

Det er der sket med de lukkede kirker: Øl, fest og fællesmadDet er der sket med de lukkede kirker: Øl, fest og fællesmad

De lukkede folkekirker i hovedstaden har fået nyt liv.

Bildstrecke im Grossformat »
VESTERBRO: Kirken blev købt af Tiger-bagmanden Lennart Lajboschitz for 10,25 millioner kroner. Han driver i dag stedet som Absalon, der fungerer som et åbent borgerhus, hvor alle er velkomne til alt fra yoga, loppemarkeder og banko til udstillinger og daglig fællesspisning. Selv beskriver Absalon atmosfæren i kirken således: 'Du kan betragte Absalon som en forlængelse af din egen stue, havde du fyldt den med venner, bordtennis, musik, backgammon, film, banko, mad, kaffe, skak ...'  SYDHAVNEN. Med en spotpris på bare 2,9 millioner kroner var der stor interesse for kirken i Sydhavnen. De danske Tempelriddere afgav endda et bud, men i sidste ende løb Den Serbisk-Ortodokse Kirke med den karakteristiske bygning – selv om de faktisk bød en halv million mindre end ridderne. Årsagen var en klausul magen til den i Utterslev Kirke, der betød, køberne fortsat skulle bruge bygningen som kirke. Det mente ridderne også, at deres virke kunne betragtes som, men sælgerne i menighedsrådet var ikke enige.  NORDVEST. Den hvide kirke i Nordvest byttede i forbindelse med lukningen i 2014 folkekirken ud med Luthersk Mission. Det var frimenigheden Nordvestkirken, der altså tilhører den kristne trosretning, som lagde 6,5 millioner kroner for kirken. Og det var lidt af et kup – for kirken var først sat til salg for 10,2 millioner kroner. En klausul betød dog, at køberen forpligtede sig til at benytte lokalerne til kirkerelaterede formål, og det gjorde feltet af interesserede betydeligt mindre. NØRREBRO. Den største forandring i de lukkede folkekirker sker i Thorsgade, hvor Samuels Kirke bliver forvandlet til 53 ungdomsboliger. Boligselskabet VIBO købte kirken for 9,5 millioner kroner, og selskabet forventer, at de første unge allerede kan flytte ind i løbet af i år. Lejlighederne bliver i gennemsnit 48 kvadratmeter med en gennemsnitspris på 3.500 kroner om måneden i leje. VESTERBRO. Vestebro-kirken er blevet ungdommens kirke og døbt uKirke. Her tilbydes alternative bryllupper og dåbsfester, og det er ikke ualmindeligt at se en dj fyre beats af fra prædikestolen. Kirken bliver ogsåbrugt til koncerter og arrangementer, og man er ikke bange for at invitere byens populære fester som Distortion og Pride indenfor. Selv betegner kirken sig som en 'almindelig uanmindelig del af den danske folkekirke', hvor det lokale menighedsråd forsøger at lave en kirke med alternative metoder.  NØRREBRO. Musikken har i mange år fået folk til at søge mod den velplacerede Kirke på Nørrebro, og derfor var det ganske naturligt, at KoncertKirken sikrede sig ejendommen i april 2015. Salgsprisen er hemmelig, men kirken var udbudt til 9,5 millioner kroner. Stedet fungerer i dag som centrum for kultur, og 2015 bød på mere end 200 events. Primært koncerter, men også filmscreeninger, konferencer, workshops, forelæsninger og dans. Fest foran kirken ... ... og fest i kirken! Her har en dj slæbt en øl med op på prædikestolen, hvor der bliver forkyndet elektronisk musik. Koncert i Vestebro-kirken.

GALLERI: KØBENHAVNER-KIRKERNES UDVIKLING

Byens lukkede kirker emmer af masser af liv, selv om Folkekirkens præster har sagt amen for sidste gang.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Men der er stor forskel på, hvad de guddommelige bygninger i dag bliver brugt til.

Metroxpress har gennemgået kirkernes skæbner og set nærmere på, hvad der foregår i dem i dag.

Tag et kig på kirkernes skæbne i galleriet øverst i artiklen.

Kilder: Colliers, Kristeligt Dagblad, Politiken, Kirkeministeriet, Københavns Kommune

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress