Af - 25/11-16 11:40; Opdateret: 25/11-16 12:18

Så er det altså jul! Fem ting du skal lave i weekendenSå er det altså jul! Fem ting du skal lave i weekenden

Weekenden byder på den første søndag i advent, og derfor er der rig mulighed for både at gøre de første gaveindkøb og komme i den helt rigtige stemning.

storybild

Juletræet på Rådhuspladsen. (Billede: Københavns Kommune)

Julefest på Nansensgade
INDRE BY: De mange hyggelige restauranter og butikker i Nansensgade er søndag klar med det årlige julemarked, der byder på alt fra kunsthåndværk til julepynt. Selveste julemanden kigger forbi klokken 11 og åbner ballet, og resten af dagen går med hygge i boder og cafeer og mulighed for gode indkøb. Klokken 13 og 14 er der julekor.

Kan Frank tælle ned?
INDRE BY: Hvis overborgmester Frank Jensen ellers formår at tælle ned fra 10 til 0 (det lykkedes ham ikke fjor), bliver det enorme juletre foran Københavns Rådhus tændt på søndag klokken 16. Julemanden hjælper med nedtællingen. Årets træ vejer cirka fem ton og er omtrent 20 meter højt. Hele 800 LED-lys får træet til at skinne gennem december.

Jul på slottet
GENTOFTE: Der bliver god mulighed for at købe både julegaver og julegodter, når de historiske bygninger på Bernstorff Slot fredag, lørdag og søndag lægger rammer til julemarked med over 90 udstillere. Både inde og ude kan man få fingrene i hjemmelavede juledekorationer, nisser, julepynt, brugskunst, delikatesser, smykker og spiritus. Fredag foregår det fra 15 til 20, lørdag og søndag 10 til 16. Entreen er 75 kroner for voksne og 25 for børn.

Amager lyser op
AMAGER: Den lysende tid bliver lørdag skudt i gang på Amager. Her markerer det traditionsrige juleoptog nemlig, at de mange julelys på gaden bliver tændt. Paraden starter fra hjørnet af Amagerbrogade og Gyldenrisvej klokken 16, og undervejs er der masser af musik, julemænd og hygge.

Smuttur til Sverige
MALMØ: Malmø Kunstmuseum er kendt for sin unikke placering på det gamle renæssanceslot Malmøhus, og det udnytter de søndag til at holde jul på slottet. Folkedanser sætter den svenske stemning, og det er også muligt at opleve mange andre juletraditioner fra broderlandet. Der er desuden fri entre til museerne i Malmø hele dagen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress