Af - 25/04-16 08:16

København rækker kriseramt storby en hjælpende håndKøbenhavn rækker kriseramt storby en hjælpende hånd

Libanons hovedstad kæmper med et enormt flygtningepres, manglende elforsyning og skrald. Nu træder Københavns Kommune til med en hjælpende hånd.

storybild

Billede af en 'flod' af affald, der snor sig gennem Beiruts fattige forstad Jdeideh. (Billede: Polfoto/Bilal Hussein)

Selv de mest velfungerende byer ville have svært ved at tackle hundredtusinder af flygtninge på få år. Og når byen så i forvejen er kaotisk og knap selv kommet sig over en krig, er det endnu sværere. I det lys er det på sin vis et mirakel, at Libanons hovedstad Beirut ikke allerede er kollapset under byrden af de syriske flygtninge, der i de sidste fem år er strømmet ind.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Men byen er presset og kæmper med alt fra manglede elforsyning til bjerge af skrald og overfyldte veje. Derfor håber Københavns Kommune nu at kunne række en hjælpende hånd til Beirut og forsøge at bistå den berømte by med at navigere helskindet gennem den vanskelige tid.

Det skriver Politiken mandag.

- Der er mange, der taler om, at vi skal hjælpe i nærområdet, og Beirut har mange meget store udfordringer, som vi gerne vil forsøge at hjælpe gennem den ekspertise, vi har, siger Københavns overborgmester Frank Jensen (S) til Politiken.

LÆS OGSÅ: Selvmordsbombe: Tre dræbt i Libanon ved ransagning af hus

Hvad København præcis vil kunne tilbyde Beirut, er endnu ikke fastlagt. Men planen er, at kommunen til maj sender en delegation til Libanon for at undersøge perspektiverne. Ifølge et indledende notat, som kommunen har udarbejdet om projektet, vil man primært fokusere på miljø, vand, affald og energi.

- København har gode erfaringer på en række af de praktiske områder, hvor Beirut har problemer – ting som indsamling og sortering af skrald, vandforsyning og forsyningsvirksomhed generelt. Alle de udfordringer, som er blevet mere udtalte, fordi indbyggerantallet i Beirut er eksploderet på grund af de syriske flygtninge, siger Frank Jensen til Politiken.

LÆS OGSÅ: Libanon-professor: Flygtningeannoncer er spild af penge

Frank Jensen har præsenteret projektet for både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Kristian Jensen (V), der begge har bakket op om planerne.

- Jeg synes, at det er et rigtig godt initiativ fra København, og Udenrigsministeriet vil gerne hjælpe med at facilitere det«, siger udenrigsminister Kristian Jensen (V) til Politiken.


LÆS OGSÅ: Tusinder protesterer mod Libanons politikere

LÆS OGSÅ: Kriminelle strømmer til København: Fire ud af fem er udlændinge

LÆS OGSÅ: Hygiejnen halter på psykiatriske centre: Udgør smittefare

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress