Af Marc Nicholas Thygesen - 23/03-15 14:09; Opdateret: 23/03-15 14:40

Tivoli holder mere åbent og tjener på alle gyngerneTivoli holder mere åbent og tjener på alle gyngerne

I 2014 gik 278.000 flere besøgende gennem Tivolis tælleapparater. Både omsætning og overskud steg.

storybild

(Billede: Polfoto/BORBERG THOMAS)

Tivoli vil gerne have gæster, mange gæster. Derfor har der været flere åbningsdage og et historisk højt niveau af aktiviteter i 2014, blandt andet blev Rutschebanens 100 års jubilæum fejret med maner.

LÆS OGSÅ: Nej til stort Tivoli-projekt: Den havde vi ikke set komme

De afspejler sig i årsregnskabet med flere besøgende, stigende omsætning og større overskud.

Omsætningen steg til 1244 millioner kroner mod 1144 millioner kroner året før, og overskuddet før skat landede på 56,3 millioner kroner mod 42,6 millioner kroner året før.

LÆS OGSÅ: TV: Se Tivolis Vertigo få kuppel på i 17 meters højde

Grundlaget er 4,5 millioner besøgende, en stigning på 278.000 i forhold til året før, oplyser Tivoli i en meddelelse til fondsbørsen.

Administrerende direktør i Tivoli Lars Liebst siger i en kommentar til regnskabet, at det er i overensstemmelse med den opjustering, som den gamle forlystelsespark meddelte i januar.

- Årsagen til fremgangen skal findes i en kombination af tiltag, der har været arbejdet på gennem en årrække. 2014 havde et historisk højt aktivitetsniveau med flere åbningsdage og blandt andet fejring af Rutschebanens 100 års dag.

- Det har medført et øget antal gæster og deraf følgende omsætning, siger Lars Liebst.

LÆS OGSÅ: Tivoli udvider sommersæsonen

Tivoli kan desuden glæde sig over, at der er en mindre fremgang i andelen af turister blandt havens gæster.

- Desuden viser vores undersøgelser, at gæsterne er særdeles tilfredse med deres besøg og gerne vil anbefale et besøg til andre.

- Det er tilfredsstillende at se, at Tivolis langsigtede strategi har effekt. Det er udviklingsspor, vi vil forfølge i de kommende år, siger Lars Liebst.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress