Af - 19/10-15 12:07; Opdateret: 19/10-15 12:57

Berømt kat skaffer vaskerum til Kattens VærnBerømt kat skaffer vaskerum til Kattens Værn

Det tog 37 dage for den efterhånden verdenskendte kat Monty og dens ejere at skaffe penge til et nyt vaskerum, som Kattens Værn snart kan nyde godt af.

Bildstrecke im Grossformat »

Du kan se billeder af Monty her. Han er blevet utrolig populær på grund af sit udseende, der skyldes en kromosomfejl.

Med 165.000 følgere og masser af udenlandsk omtale er katten Monty lidt af en berømthed.

Men selv om man kan kalde sig kendt, så skal man ikke glemme, hvor man kommer fra, og det har Monty – eller måske nærmere dens ejere – da heller ikke gjort.

Michael Bjørn og Mikala Klein har nemlig haft en indsamling kørende for at samle penge ind til Kattens Værn i Brøndby, hvor de i sin tid hentede Monty.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Efter 37 dage har de nået målet på 50.000 kroner, som de nu vil donere til værnet, så de kan få et nyt vaskerum, for det, de havde i forvejen, så ifølge Michael frygteligt ud.

- Det betyder meget, at vi kan give noget tilbage, efter de tog Monty ind og passede på ham, selv om han dengang var svær at komme af med igen. Kattens Værn lever af donationer, så vi er ekstremt glade for at kunne hjælpe, siger han til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Katten Monty hitter internationalt: Det bruger han opmærksomheden til

Pengene skal bruges til et nyt gulv og til en opvasker, så personalet slipper for at skulle vaske alting op i hånden. 'Et luksusproblem, som vil gavne dem rigtig meget,' lyder det fra Michael, der er stolt over, at de kan samle penge ind via en kat.

- Det er fantastisk at kunne bruge sin kat til noget godt på den her måde, uden at det samtidig går ud over katten, eller at den lider overlast, siger han og fortæller, at populariteten især kommer fra USA, hvor flest af Montys følgere er fra.

LÆS OGSÅ: Halloween-klar: Her er en kat klædt ud som pirat

Men Monty er også populær i resten af verden, hvor rigtig mange er faldet for dens specielle udseende, og de seneste stykke tid har Michael og Mikala brugt kræfter på at promovere ham.

Derfor er der blevet skrevet om ham i blandt andet Finland og Portugal, og det gav et ekstra hop i forhold til følgere på Montys Facebook-side. Og der sker da også ting og sager med for den lille kat, for der er travlt på bopælen i Rødovre.

- Vi har lige produceret en kalender med nogle fantastiske billeder af Monty, og jeg arbejder sammen med en anden om en app, hvor man kan kæle med en tegnet udgave af Monty, siger Michael, der også har planer om at blive nyhedsvært.

- Vi har også planer om en Natholdet-inspireret Youtube-kanal med mig og Monty, hvor vi kun skal vise positive nyheder, når nu der i forvejen er så meget fokus på det negative i medierne, siger han.

Monty har også en hjemmeside, hvor du blandt andet kan forudbestille kalenderen. Den kan du besøge her.

LÆS OGSÅ: TV: Model tæmmer vildkat - missen kan kalde på hende


LÆS OGSÅ: Derfor har løve-babyen ikke et rigtigt navn. Hvad skal den hedde?

LÆS OGSÅ: Forskning: Din kat kunne (næsten) ikke være mere ligeglad med dig

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress