Af - 07/06-16 15:05

Efter to års forsøg med gasbusser i København: Her er fordele og ulemperEfter to års forsøg med gasbusser i København: Her er fordele og ulemper

Efter forsøg med naturgasbusser i København er man blevet klogere på teknologien, der kan blive meget mere udbredt fremover.

storybild

(Billede: Arriva)

I maj måned annoncerede Movia, at Linje 5A ændrer navn til 5C til april 2017, og at busserne vil blive skiftet ud med klimavenlige afløsere, der kører på biogas. Men faktisk har der allerede kørt naturgasbusser rundt i København i en længere periode.

LÆS OGSÅ: Byens travleste buslinje bliver CO2-neutral

Movia og Arriva har nemlig testet tre naturgasbusser på Linje 6A i omkring to år, og der er visse fordele ved teknologien i forhold til almindelige dieselbusser, fortæller projektleder i Arrivas tekniske afdeling, Jan Crone.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MXKØBENHAVN her.

- Hvis man kører med naturgasbusser, er der en miljømæssig gevinst, både i forhold til CO2-udledning og partikelforurening, siger han og tilføjer:

- Derudover er Naturgas en luftart, der hverken sviner eller lugter, som det f.eks. er tilfældet med diesel. Det er et meget sikkert brændstof, som ikke kan antænde ved almindelige tryk og temperaturforhold. F.eks. er der ca. 500.000 boliger i Danmark som anvender naturgas til opvarmning.

LÆS OGSÅ: Gasbusser ruller langsomt ud på de danske veje

Til gengæld fremhæver Jan Crone, at en en naturgasbus er dyrere – både når det kommer til købspris og drift. Alligevel kan man forvente flere rutegasbusser i fremtiden, fortæller han.

- Inden for de seneste 2 år er der udbudt buskørsel med gasbusser flere steder i Danmark. P.t. er der cirka 40 gasbusser på kontrakt, der er afgjort udbud med ekstra cirka 60 gasbusser og igangværende udbud med yderligere cirka 45 gasbusser, hvorved der vil være cirka 4,5 procent rutegasbusser i Danmark midt i 2017.

Ifølge Movia vil busserne på den nye Linje 5C blive CO2-neutrale og reducere udledningen af NOx og partikler med henholdsvis 72 og 33 pct.

Forsøget på Linje 6A kører videre indtil den 1. april næste år.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress