Af - 08/07-16 12:10

Lokalkærlighed skal holde Nørrebro ren: Nu kan du stemme med dit skraldLokalkærlighed skal holde Nørrebro ren: Nu kan du stemme med dit skrald

Ny lokal pop up-kampagne på Nørrebro skal få københavnerne til at smide sommerskraldet i affaldskurvene.

Bildstrecke im Grossformat »

Når det er sommer, rykker flere udenfor - i hvert fald når det ikke regner - og det fører formentlig til mere skrald i Københavns gader og parker.

Derfor skruer Københavns Kommune nu op for kampagnen ’Ren Kærlighed’ med et lokalt tiltag omkring Sankt Hans Torv på Indre Nørrebro.

LÆS OGSÅ: Se de vilde billeder: Mens du sover, fjerner de 50 ton skrald

Kommunen er gået sammen med 40 lokale erhvervsdrivende og tilbyder lommeposer og askebægre til trappestenen, mens også kærlighedsklæb, fejekoste og et nyt gavlmaleri skal appellere til at holde gaderne rene.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MXKØBENHAVN her.

Desuden bliver der opsat skraldespande, der opfordrer borgerne til at deltage i en afstemning med to valgmuligheder, når de smider deres cigaretskodder ud.

- Grundidéen er, at vi skal hjælpes ad med at holde byen ren, først og fremmest ved at bruge affaldskurvene i byen. Så vi prøver at puffe lidt til københavnernes adfærd og huske dem på, at det er en god idé at smide affald ud, siger enhedschef for partnerskaber i Københavns Kommune, Jakob Hjuler Tamsmark, til Metroxpress og tilføjer:

- Vi laver en lokalt forankret kampagne på Nørrebro ud fra en formodning om, at mange københavnere har et stort hjerte for København som helhed og især for det kvarter, de selv opholder sig mest i.

LÆS OGSÅ: Kloge skraldespande holder byen ren i flere kommuner

Et af de lokale steder, der er med i kampagnen, er Tapperiet BRUS. Stedets butikschef, Carys Lloyd, ser ser frem til at kunne tilbyde lommeposer og askebægre til kunderne.

- Vi synes, det er vigtigt at holde vores gader rene og pæne, og da vi har et stort udendørs område, der hurtigt bliver snavset, er det smart, at vi har små askebægre og affaldsposer, som vi kan give kunderne, når de vil sidde udenfor, siger hun til Metroxpress og fortsætter:

- Jeg tror helt sikkert, at det vil tiltrække flere kunder, hvis vores udendørsområde ser rent og pænt ud.

Også andre steder i byen, herunder parker og strande, vil kommunen i løbet af sommeren gøre en ekstra indsats for, at skraldet havner i skraldespanden.

LÆS OGSÅ: Forsker om skraldebjerge: Unge drikker, spiser og er ligeglade

LÆS OGSÅ: Solen skinner og skraldet flyder i København

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress