Af Marc Nicholas Thygesen - 21/09-15 14:00; Opdateret: 21/09-15 14:33

Rocker anklages i sag om 101 kilo kokain i VanløseRocker anklages i sag om 101 kilo kokain i Vanløse

En stor portion kemikalier fundet i en kælder danner baggrund for anklagerne mod to mænd.

storybild

(Billede: Polfoto/DRESLING JENS)

En kælderlejlighed i København har været indrettet som et værksted til forarbejdning af mange kilo kokain.

LÆS OGSÅ: Stofrådgivning: Populær natklub blåstempler stoffer

Det påstår anklagemyndigheden i en sag, hvor et medlem af Hells Angels er tiltalt for at ville fremstille ikke mindre end 101 kilo salgsklar kokain.

Rockeren og den anden mand, der er tiltalt, nægter sig skyldige. I den kommende uge skal Retten på Frederiksberg afgøre, om der er tilstrækkeligt med beviser.

LÆS OGSÅ: Mænd fængslet for omfattende narkohandel i Nordjylland

Det var en aften i november sidste år, at betjente fra specialgruppen i Københavns Politi fandt frem til kælderlejligheden i Vanløse.

I lokalerne var der forskelligt udstyr, blandt andet en såkaldt presser.

Men der var også 59 kilo kemikalier, og anklagemyndighedens påstand er, at mændene havde til hensigt at bruge kemikalierne som fyldstof til at oparbejde de over 100 kilo kokain.

LÆS OGSÅ: 91-årig australier anklaget for at smugle kokain i sæbe

Dette forhold er så groft, at der er rejst tiltale efter en bestemmelse i straffeloven, som åbner for fængsel i op til 16 år.

Desuden drejer anklageskriftet sig om, at cirka ni kilo kokain - "mod et betydeligt vederlag" - skal være blevet overdraget til flere ukendte personer.

Lejligheden fungerede i øvrigt som våbenlager. En M75-automatriffel, en pistol og et oversavet haglgevær dukkede også op, da betjentene gennemsøgte adressen.

Ransagningen foregik som nævnt i november. Straks efter blev en mand, der havde lejet lokalerne, anholdt og varetægtsfængslet.

Efter nogle måneders efterforskning rykkede politiet så i april ud for at anholde manden fra Hells Angels, ligesom der blev ransaget på fire forskellige adresser.

Retten på Frederiksberg behandler sagen 1. og 2. oktober.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress